Særlig indsats mindsker frafald på erhvervsskoler
FRAFALD: De mest udfordrede elever på erhvervsuddannelserne dropper i mindre grad ud, hvis underviserne arbejder med motivationspædagogik, viser en ny rapport om særlig indsats på ti erhvervsskoler.
Erik Bjørn Møller
JournalistNår lærerne på erhvervsskolerne arbejder med motivationspædagogik, bremser det frafaldet blandt de mest udfordrede elever.
Det viser en ny rapport, som evaluerer samarbejdet mellem ti udvalgte erhvervsskoler og den såkaldte FastholdelsesTaskforce, der blev etableret af Undervisningsministeriet i 2013.
På ti erhvervsskoler er frafaldet reduceret med 25 procent på de hold, hvor man er begyndt at arbejde med motivationspædagogik. Samarbejdet med skolerne har medført, at de de seneste tre år har uddannet 140 undervisere i at undervise eleverne ud fra pædagogiske principper, som sigter mod at motivere og engagere elever, der har svært ved at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse.