Stor uge i vente: Regeringen vil puste nyt liv i folkeskolen og erhvervsskoler
OVERBLIK: En ny uge i dansk uddannelsespolitik står for døren – og det bliver ikke en kedelig en af slagsen. Erhvervsskoler og folkeskoler kommer i centrum med udspil fra regeringen.
Malte Bruhn
JournalistTirsdag: Undervisningsminister Merete Riisager fremlægger det endelige udspil til 'selvstyrende skoler'.
Onsdag: Udviklingsminister Ulla Tørnæs diskuterer flygtningebørn og uddannelse med Red Barnet.
Torsdag: Undervisningsminister Merete Riisager fremlægger regeringens udspil til en reform af erhvervsskolerne.
Der er nok at se til i dansk uddannelsespolitik for tiden.
Her får du Altinget: uddannelses overblik over, hvad du præcis skal holde øje med i denne uge.
Tirsdag: Udspil nr. 1
I sidste uge fremlagde regeringen og innovationsminister Sophie Løhde (V) den første del af en ny sammenhængsreform, der skal effektivisere og afbureaukratisere den offentlige sektor for fire milliarder kroner.