Ti nedslag fra Rosenkrantz-Theils første år som minister
GENSYN: Oprydning efter Merete Riisager, på tur med lærerne og så en altopslugende virus. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fik et travlt første år som minister. Få det genfortalt i ti nedslag her.
Tyson W. Lyall
Redaktør1. Udpegelsen
(Pernille Rosenkrantz-Theil i midten på Amalienborg 27. juni 2019. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget)
Det var længe ventet, at Merete Riisager (LA) før eller siden skulle afløses af en socialdemokratisk undervisningsminister.
Blandt de hyppigste bud på en aftager lød navne som Annette Lind, Ane Halsboe-Jørgensen og Pernille Rosenkrantz-Theil.
Pernille Rosenkrantz-Theil.
Født 17. januar 1977 i Skælskør.
Student fra Vestre Borgerdyd Gymnasium.
Bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet.
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse i 1996.
Valgt til Folketinget for partiet i 2001.
Genopstillede ikke ved valget i 2007. Meldte sig året efter ud af Enhedslisten.
I slutningen af 2008 meldte hun sig ind i Socialdemokratiet. I 2011 blev hun valgt ind i Folketinget for partiet.
Har blandt andet været klima- og energiordfører, socialordfører og børneordfører.