Blå uenighed om besparelser på udviklingsbistand

FINANSLOV: Omfanget af besparelser er ikke på plads. Kamp om Det Arabiske Initiativ. Stop af projekter eller ej. Blå partier er fortsat uenige på flere fronter, før Venstre-regeringens besparelser på udviklingsbistanden er klar.

En af de ting, som Venstre har meldt ud i forhold til de bebudede besparelser på udviklingsbistanden, er, at man vil fokusere en større del af bistanden på Afrika.
En af de ting, som Venstre har meldt ud i forhold til de bebudede besparelser på udviklingsbistanden, er, at man vil fokusere en større del af bistanden på Afrika.Foto: Giro555
Kasper Frandsen

Nu går Danmark ned på et dukseniveau i stedet for et luksusniveau. Sådan er det.

Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigs- og udviklingsordfører

Hvis Venstre-regeringen skal have sine bebudede bistandsbesparelser igennem, er der stadig en række store kanter mellem de fire blå partier, der skal slibes til.

For det første skal de lige have Konservative med på at skære udviklingsbistanden ned fra de nuværende 0,87 procent af BNI, næsten 18 mia. kr., til 0,7 procent, som resten af blå blok er enige om.

Men det kommer til at kræve overtalelse. Hos Konservative fastholder den nye udviklingsordfører, Naser Khader, at partiet går efter en bistandsprocent på 0,8.

Dokumentation

Sådan er partiernes politik på området:

* Socialdemokraterne ønsker at fastholde det nuværende niveau på 0,87 procent.

* Radikale ønsker at nå op på en procent.

* Enhedslisten og SF ønsker som minimum en tidsplan for opfyldelsen af målet, ligesom Enhedslisten på sigt vil have bistanden op på 1,5 procent af BNI.

* Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil arbejde for en sænkelse af udviklingsbistanden til 0,7 procent af BNI.

* Konservative ønsker at lægge bistanden fast på 0,80 procent af BNI.

For hele 2015 afsatte den tidligere SR-regering 17,7 miliarder kroner til udviklingsbistand - det svarer til ca. 0,87 procent af BNI. 

Sådan meget vil Danmark give i udviklingsbistand med enten 0,7 eller 0,8 procent:

0,7 procent = 14,24 milliarder kroner (svarende til et fald på 19,5 procent)

0,8 procent = 15,49 milliarder kroner (svarende til et fald på 12,5 procent)


Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024