Care: Hvor kommer pengene fra til klimafokus i den nye udviklingsstrategi?

Torsdag landede Danmarks nye udviklingsstrategi ”Fælles om Verden”, og dermed er rammerne for de næste fire års udviklingsarbejde endelig på plads. Strategien indeholder mange gode intentioner, som fortjener ros.

Det er blandt andet en stor styrke, at strategien tydeligvis er skrevet med FN’s verdensmål og Parisaftalen for øje, og at rettigheder, demokrati, ligestilling og køn også har fået en fremtrædende plads.

For Care Danmark er det dog særligt den markante opprioritering af klima, ikke mindst klimatilpasning, samt den generelle anerkendelse af sammenhængene mellem klimaforandringer, fattigdom, konflikt og massefordrivelse, der vækker glæde.

Strategi anerkender historisk ansvar

Først og fremmest glæder det mig, at strategien anerkender, at rige lande, heriblandt Danmark, har et stort historisk medansvar for at rette op på den klimauretfærdigt, der præger verden i dag.

Det er simpelthen ikke rimeligt, at verdens fattigste skal betale den højeste pris for en klimakrise, som primært skyldes rige landes masseudledninger og enorme forbrug gennem årtier. Konsekvensen er ikke blot, at fattige og sårbare lande oftere rammes af ekstremt vejr og ulidelig varme, eller at disse lande har og får sværere ved at producere fødevarer og skaffe vand, som samtidig øger risikoen for krig og konflikt.

Konsekvensen er også, at millioner af udsatte mennesker hvert år tvinges ud i ekstrem fattigdom og/eller på flugt væk fra deres hjem. Alene i 2020 blev 30 millioner mennesker drevet på flugt af klima og ekstremt vejr, hvilket er cirka tre gange flere, end der samme år blev fordrevet af krig og konflikt. Det siger lidt om, hvor alvorlig situationen er i det globale syd.

Fokus på tilpasning styrker de mest klimasårbare

Hvis Danmark skal lykkes med at fremme en mere retfærdig og bæredygtig verden – en verden, hvor færre mennesker går sultne og tørstige i seng eller tvinges på flugt – er det helt afgørende, at klima og forebyggende indsatser får en nøglerolle i udviklingspolitikken.

Skal det lykkes at gennemføre en global grøn omstilling, som også er socialt retfærdig, er det alfa omega, at der kommer nye penge på bordet, så regningen ikke sendes videre til udviklingslandene.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Generalsekretær, Care Danmark

Så meget desto mere positivt er det derfor, at klimatilpasning og opbygning af modstandsdygtighed står centralt i den nye strategi, hvor det også fremgår, at en større andel af Danmarks klimabistand specifikt skal øremærkes klimatilpasning.

Det sidste er særligt vigtigt, fordi politikerne dermed viser, at grøn omstilling ikke kun handler om CO2-afgifter, elbiler og vindmøller, men også om at tage ansvar for at hjælpe verdens fattigste og mest sårbare
mennesker med at tilpasse sig klimaforandringer som eksempelvis tørker, ekstremt vejr og oversvømmelser.

Regningen sendes til udviklingslandene

Trods opprioriteringen af klima er der bestemt stadig plads til forbedringer i den nye strategi. Det gælder særligt i forhold til spørgsmålet om finansieringen. Skal det lykkes at gennemføre en global grøn omstilling, som også er socialt retfærdig, er det alfa omega, at der kommer nye penge på bordet, så regningen ikke sendes videre til udviklingslandene.

Her svigter strategien desværre stort, da den ikke løser problemet med, at langt størstedelen af Danmarks klimabistand i dag finansieres af penge fra ulandsrammen på mindst 0,7 procent af BNI. Sandheden er, at mere end 95 procent af den danske klimabistand i 2021 betales med penge, der egentlig skulle gå til at bekæmpe fattigdom med mere i udviklingslandene.

Frem til 2015 var tallet 0 procent, men under Mette Frederiksens S-regering har vi ramt et historisk højt niveau, som er en regulær bombe under udviklingsindsatsen. Hvorfor? Fordi det kort og godt betyder, at der bliver færre penge til at fremme demokrati, bygge skoler og bekæmpe af fattigdom i ulandene.

Foruden kritikken af den manglende klimafinansiering er det tilsvarende bekymrende, at flere af regeringens udlændingepolitiske paroler og mærkesager har fundet vej til strategien. Som det andre steder bemærkes, fornemmer man i teksten ”hele tiden den socialdemokratiske regerings store udlændingepolitiske ambition om lejre for asylansøgere uden for Danmarks grænser mellem linjerne”.

Hertil vil jeg blot understrege, at hvis regeringens mål vitterligt er at reducere antallet af asylansøgere i Danmark og Europa, så er og bliver forebyggende indsatser samt investeringer i klimatilpasning, vand- og fødevaresikkerhed og generelt bæredygtig udvikling de absolut bedste investeringer, man kan foretage sig.

Det påpeges delvist også i strategien, og det er godt – nu mangler vi bare at sikre den nødvendige finansiering, så det ikke bliver verdens fattigste, der kommer til at stå med regningen.