Erhvervsprogram udvides med Indien og Nigeria

HANDEL: Danske virksomheder skal også kunne låne penge til infrastrukturprojekter i lande som Nigeria og Indien, der før var for rige til den type investeringer. Det skal give flere job og bekæmpe fattigdomslommer, mener handels- og udviklingsministeren.
Der blev sidste år brugt 300 mio. kr. på Danida Busines Finance, der ifølge Mogens Jensen genererede kontrakter for danske virksomheder for 700-800 mio. kr.
Der blev sidste år brugt 300 mio. kr. på Danida Busines Finance, der ifølge Mogens Jensen genererede kontrakter for danske virksomheder for 700-800 mio. kr.Foto: ft.dk
Kasper Frandsen

Selvom de nye lande har løftet sig økonomisk, er her fortsat store fattigdomslommer på grund af stor ulighed og mennesker, der ikke får del i velstandsstigningen.

Mogens Jensen (S)
Handels- og udviklingsminister
Fakta

Danida Business Finance udvider landekreds 

Regeringen ønsker at udvide landekredsen for Danida Business Finance. Men kun således, at den følger IFU's investeringsvindue for lavindkomstlande (IFU Classic), hvor der er en dansk repræsentation.

Det betyder i praksis, at DB Finance vil kunne anvendes i prioritetslande plus alle andre udviklingslande med en BNI pr. indbygger, der er under 80 pct. af Verdensbankens definition af lavere mellemindkomstlande (p.t. USD 3.268).

Dermed danske virksomheder fremover også låne penge til f.eks. infrastrukturprojekter i Nigeria, Filippinerne, Pakistan og Indien. 


Kilde: Udenrigsministeriet

Regeringen vil udvide kredsen af lande, hvor danske virksomheder kan modtage og bruge lån fra det såkaldte Danida Business Finance-erhvervsprogram. 

Tidligere var denne låntype, der f.eks. går til at finansiere bæredygtige infrastrukturprojekter, ellers forbeholdt danske prioritetslande som f.eks. Kenya og Bangladesh.

Men handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) vil udvide landekredsen til også at indbefatte Indien, Nigeria, Filippinerne og Pakistan, der tidligere ville have været for rige til ordningen.

Dokumentation
Danida Business Finance (DBF) yder bløde lån til finansiering af bæredygtige infrastrukturprojekter og mindre industriprojekter inden for sektorer som transport, vand og sanitet samt energi.

Det overordnede formål med Danida Business Finance (DBF) er at sikre finansiering til større infrastrukturprojekter, primært offentlige, som ikke kan finansieres på markedsvilkår. Projekterne skal være bæredygtige, støtte samarbejdslandets udviklingsplaner i forhold til fattigdomsreduktion og bidrage til skabe bedre rammer for økonomisk vækst og beskæftigelse.

Projekterne skal bl.a. fokusere på følgende:

- Bæredygtighed.
- Energieffektivitet.
- Ressourceforbrug i hele projektets levetid inkl. driftsperiode.
- Udvikling af teknologiske løsninger som passer til modtagerlandet.
- Begrænsning af negative effekter på miljø og klima.
- Brug af dansk teknologi, udstyr med lavt energiforbrug og systemløsninger til monitorering.
- Overførsel af viden og træning af projektledere/driftspersonale, så man sikrer en effektiv og bæredygtig drift.
- Valg af metode for udbudsevaluering så ovennævnte tilgodeses.

Kilde: Udenrigsministeriet 


Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024