FN vedtager dansk resolution mod tortur

KORT NYT: Massiv opbakning til dansk resolution mod tortur til FN's Generalforsamling tirsdag.

Tortur er fortsat alt for udbredt, også selvom der er universel enighed om, at tortur skal bekæmpes. Med resolutionen sætter Danmark nu torturbekæmpelse endnu højere på dagsordenen.

Christian Friis Bach (R)
Udviklingsminister

Der er nu opbakning fra 193 lande til dansk resolution mod tortur i FN's Generalforsamling, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelse.

Efter lange og intensive forhandlinger helt frem til vedtagelsen, lykkedes det tirsdag at få alle FN's 193 medlemslande til at vedtage en resolutionstekst, der indskærper forbuddet mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

"Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes Danmark igen i år at få vedtaget en stærk resolution i FN om den globale kamp mod tortur. Tortur er fortsat alt for udbredt, også selvom der er universel enighed om, at tortur skal bekæmpes. Med resolutionen sætter Danmark nu torturbekæmpelse endnu højere på dagsordenen. Og vi sætter fokus på vigtige områder som torturofres ret til at få rådet bod på situationen og vigtigheden af, at individer frit skal kunne kontakte de institutioner, der arbejder med at forebygge og bekæmpe tortur. Vi må og skal blive ved med at kæmpe mod tortur og for overholdelse af det bredt anerkendte, internationale regelsæt – i FN og i alle andre relevante sammenhænge," siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R). 

Dokumentation

Resolutionen er en generel resolution om bekæmpelse af tortur og nedværdigende og umenneskelig behandling og straf. Danmark er internationalt anerkendt for sin ledende rolle på området.

Hver gang Danmark fremsætter resolutionen, arbejdes der for at gøre den endnu stærkere, også med nye emner. I årets resolution var fokus på fire tiltag.

De nationale og internationale tilsyns- og forebyggelsesorganer spilller en vigtig rolle i kampen mod tortur. Uhindret samarbejde med sådanne organer er derfor afgørende.

Der er et særligt behov for at beskytte enkeltpersoners, gruppers eller foreningers kontakt til og samarbejde med disse organer. Dette års torturresolution tilskynder derfor stater til at stille enhver til ansvar for ethvert forsøg på at hindre et sådant samarbejde.

Stater opfordres også til at yde torturofre fuld og hurtig adgang til oprejsning, herunder hurtig adgang til rehabilitering. Adgangen må sikres både i det land, hvor torturen er blevet begået, og i det land, hvor torturofret nu rent faktisk opholder sig.

Alle lande anbefales at nedbringe belægningen i fængsler og forvaringsinstitutioner, idet overbelægning kan krænke frihedsberøvedes menneskerettigheder.

Resolutionen fokuserer på ændringerne i FN's standard-minimumsregler om behandling af indsatte. De gældende regler er mere end 50 år gamle og derfor også delvist forældede. Resolutionen fremhæver blandt andet, at ændringerne af reglerne skal føre til forbedrede standarder for behandling af fængslede.

Danmark forventer at fremlægge en tematisk fokuseret resolution om torturbekæmpelse i FN’s Menneskerettighedsråd i Genève i marts 2014.


Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024