Forfatter: Joe Bidens immigrationsreform har vigtig signalværdi, men risikerer usikker fremtid

For nogle år siden mødte jeg den papirløse indvandrer Moíses, som er fra det oprindelige folk mixteco’erne i det sydlige Mexico. Han boede i en faldefærdig rønne ved Bakersfield ude ved Californiens endeløse marker, som populært kaldes USA’s salatskål. Det er nemlig her, at salathoveder, gulerødder og appelsiner produceres til USA’s landbrugsindustri.

95 procent af arbejdskraften er latino, og en stor del er som Moíses uden papir på lovligt ophold i USA. Moíses talte kun mixteco, men hans teenagesøn oversatte. Moíses fortalte mig, at han har krydset grænsen cirka 70 gange gennem 30 år. Nu var han 54 år.

Fordi grænsebevogtningen er blevet stadig mere intens, føler han sig nu for gammel til at prøve den hasarderede tur igen. Det betyder, at han ikke kan besøge sin gamle mor hjemme i Mexico.

En afgørende arbejdskraft
Frem til 1965 var der meget få papirløse indvandrere i USA. Da USA i 1965 indførte kvoter for indvandring, blev kvoten for Mexico, dengang USA’s landbrugs arbejdskraftreservoir, sat alt for lavt (20.000) i forhold til den enorme efterspørgsel i landbruget. Resultatet blev en opsvulmning af antallet af papirløse indvandrere til 1,1 millioner i 1974 og 12 millioner, da antallet toppede i 2007.

Joe Bidens ambitiøse forslag kan lide samme usikre skæbne som Obamas vakkelvorne reformbestræbelser, fordi det vil skulle vedtages i Kongressen, hvor det store republikanske mindretal kan blokere.  

Niels Boel
Journalist, foredragsholder med speciale i USA og Latinamerika og forfatter til "USA's store mindretal: Latinos"

De mange millioner af hårdt arbejdende latinoer, som er uden lovligt ophold i USA, er ofte kommet legalt ind i USA på eksempelvis et turistvisum, men er så blevet, da visummet udløb. De udgør 5 procent af arbejdskraften i USA og spiller en afgørende rolle i landbruget, men også en vigtig rolle på slagterier og byggepladser og i restaurationsbranchen.

Under covid-19-krisen har latinoerne, herunder mange papirløse, vist sig som afgørende arbejdskraft i nøglesektorer som ældreplejen og børnepasning, fødevarefremstilling og landbrug. De har sikret, at USA fortsat kunne fungere trods pandemien, og udsat sig for smitten i kontrast til indbyggere af europæisk oprindelse (de såkaldte ”anglo’er”), der ofte har kunnet arbejde i sikkerhed hjemmefra.

Mens latinoernes forventede levealder tidligere lå pænt over ”de hvide” amerikaneres, falder den nu på grund af coronavirussen med 2½ år næsten til samme niveau. Det gælder også, at relativ få latinoer vaccineres i forhold til anglo’erne.

350.000 udvises hvert år
De papirløse indvandrere har i gennemsnit boet over 15 år i USA. Der er tale om folk, der er kommet til USA for at udleve ”den amerikanske drøm”, finde et udkomme og en fremtid for sig selv og deres familie, og måske sende penge til familien hjemme i Mexico eller El Salvador.

De papirløse indvandrere bidrager med trillioner af dollars til USA, dels gennem skat (i USA er det arbejdsgiveren, som betaler skat, så papirløse betaler også skat), dels gennem oppustede profitter til arbejdsgivere, som gerne underbetaler papirløse arbejdere, der grundet deres usikre situation i landet svært ved at organisere sig og kræve deres rettigheder.

Når papirløse indvandrere udvises fra USA – som det er sket for cirka 350.000 hvert år de seneste 12 år – er det ofte en tragedie, hvor børn (som, hvis de er født i USA, automatisk er blevet statsborgere i landet) skilles fra forældre, undertiden mand fra kone.

Joe Bidens forslag til lovliggørelse af papirløse indvandreres ophold skal råde bod på denne uholdbare situation. Det trækker samtidig en grænse ved 1. januar 2021, så det ikke opmuntrer til yderligere indvandring i USA.

Demokraternes vælgermæssige føring afhænger af latinoer
Latinoer er den største vælgergruppe blandt minoriteter. Gennemsnitligt er deres husstandes formue syv gange lavere end anglo’ers, og de stemmer overvejende på det mere socialt anlagte demokratiske parti.

Donald Trump forøgede overraskende nok (moderat) sin vælgertilslutning blandt latinoer – trods sin indvandringsfjendtlige diskurs – ved præsidentvalget i 2020 i forhold til 2016. Men det gælder generelt, at latinoer er en broget vælgergruppe (modsat afrikaneramerikanerne, som for 90 procents vedkommende stemmer demokratisk), og Trumps opbakning blandt latinoer er mindre end den republikanske præsident George Bushs tilslutning ved sit genvalg i 2004.

Det gælder fortsat, at generelt cirka 70 procent af latino-vælgerne stemmer på demokraterne.