Thomas Hundsbæk fortsætter som særlig rådgiver

JOB: Udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R) har valgt Thomas Hundsbæk som sin særlige rådgiver. Hundsbæk var også særlig rådgiver for den tidligere udviklingsminister, Christian Friis Bach (R).
Udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R) har sat navn på sin særlige rådgiver.
Udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R) har sat navn på sin særlige rådgiver.
Kasper Frandsen

I halvanden måned har den nye udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen været uden særlig rådgiver. Men nu er valget faldet på Thomas Hundsbæk.

Valget er ikke overraskende. Hundsbæk var med fra starten som særlig rådgiver for den tidligere udviklingsminister, Christian Friis Bach, og kender dermed området.

De særlige rådgiveres ansættelse følger den enkelte minister. Derfor blev Thomas Hundsbæk automatisk opsagt, da Christian Friis Bach valgte at træde tilbage i slutningen af november, efter han havde videregivet forkerte oplysninger til Folketinget.

Thomas Hundsbæk er uddannet journalist. Han har tidligere været presse- og kommunikationschef i Københavns Kommune samt nyhedsredaktør og medlem af redaktionsledelsen på Berlingske Tidende, redaktør på 24timer og undersøgende reporter på Politiken.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024