Debat

Mellemfolkeligt Samvirke: Gør som i Aarhus og Gaza – invester i unge i krisesituationer

Unge ses oftest som en problemgruppe i kriser, men faktisk giver det mening at investere i deres inddragelse og lederskab. Det har man gjort i både Aarhus og Gaza, og det samme bør Flemming Møller Mortensen (S) gøre i den nye udviklingsstrategi, skriver Kirsten Hjørnholm.

Unge i Gaza har haft stor succes med at lede lokale kriseindsatser. Dermed hjælper de ikke bare sig selv, men også samfundet. Men ofte inddrages unge slet ikke, skriver Kirsten Hjørnholm.
Unge i Gaza har haft stor succes med at lede lokale kriseindsatser. Dermed hjælper de ikke bare sig selv, men også samfundet. Men ofte inddrages unge slet ikke, skriver Kirsten Hjørnholm.Foto: Mohammed Salem/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da DR nyheder for nogle uger siden bragte en historie fra Aarhus om, hvordan unge er inddraget i kommunens covid-19 indsats, fik jeg øjeblikkelig billeder fra Gaza ind på nethinden: Historien fra Aarhus er nemlig nærmest en-til-en med det arbejde, jeg sidder med til dagligt i Gaza fra min post i Mellemfolkeligt Samvirke.

I september havde Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) samme problem som mange andre borgmestre - nemlig at covid-19 spredte sig hurtigt blandt unge. Men i stedet for at komme med formaninger og tale ned til kommunens unge, inviterede borgmesteren 18 unge frivillige indenfor og gav dem rum til at rådgive og lede kommunens indsatser for at få smitten ned. 

Resultatet var, at smitten blandt unge faldt til et niveau lavere end andre aldersgrupper og dermed bidrog de unge aktivt til at bringe den generelle smitterisiko ned i Aarhus. At blive inddraget i arbejdet gav tilmed de unge håb i en svær tid.

Fra Aarhus til Gaza
Nøjagtigt det samme ser vi i vores arbejde med unge i det sydlige Gaza. I en ny evaluering af Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med organisationens første humanitære bevilling dokumenteres det, hvordan unge i et område, som FN ikke tøver med at kalde umuligt for mennesker at bo i, rent faktisk har succes med at lede lokale kriseindsatser.

Overalt i verden har unge resolut udvist lederskab og uddelt masker, opsat vaskestationer, dræbt farlige corona-myter og været i kritisk dialog med myndighederne om den lokale eller nationale indsats.

Kirsten Hjørnholm
Leder af det humanitære program i Mellemfolkeligt Samvirke

De unge hjælper ikke blot dem selv, men også deres samfund og får troen tilbage på, at de kan gøre en forskel og have indflydelse på eget liv.

Livsbetingelserne for unge i Aarhus og Gaza kan naturligvis ikke sammenlignes, men så meget desto mere imponerende er det, at unge kvinder i Gaza, som selv har oplevet kønsbaseret vold og undertrykkelse fra alle sider, kan lede covid-19 indsatser og rådgive lokale myndigheder om, hvordan områdets covid-19 karantænefaciliteter skal køres ansvarligt.

Og Gaza - og Aarhus - er ikke de eneste steder, hvor der er succes med at investere i unges lederskab og organisering i kriseindsatser.

Overalt i verden har unge resolut udvist lederskab og uddelt masker, opsat vaskestationer, dræbt farlige corona-myter og været i kritisk dialog med myndighederne om den lokale eller nationale indsats. De spiller også ofte en vigtig rolle, når demokratiet er i krise, sådan som vi set det lige nu i Myanmar.

Unge udnyttes
Men selvom unge i mange lande udgør unge den største befolkningsgruppe, og selv om kloden nu står med verdenshistoriens største unge-generation, så har de generelt ikke adgang til beslutningsgivende fora for væsentlige samfundsspørgsmål - heller ikke når det angår deres egne livsbetingelser. Og slet ikke når krisen rammer.

Når og hvis unge endelig inddrages, så udnyttes de som gratis arbejdskraft eller til politiske formål. I kriseindsatser passer de dårligt ind i voksen- og børneprogrammer, og indsatsen for at forhindre eksempelvis pigers børneægteskaber eller trafficking er kronisk underfinansieret.

Læs også

Det problem kalder på en løsning og har gjort det længe, og netop derfor lancerede FNs humanitære chef, Mark Lowcock midt i februar et nyt sæt retningslinjer, som skal hjælpe alle humanitære aktører med at inddrage unge mere og give dem bedre beskyttelse i kriser og katastrofer.

FN-chefens initiativ er ikke kun et indirekte skulderklap til Aarhus-borgmesteren for at inddrage de unge. De nye retningslinier er også et direkte indspark til Danmarks kommende udviklings- og humanitære strategi, som udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) netop nu arbejder med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024