Menneskeretsforkæmpere finder håb i ruinerne efter Rana Plaza

TEKSTIL: 1138 personer omkom for snart to år siden, da tekstilfabrikken Rana Plaza kollapsede i Bangladesh. Ulykken understregede behovet for bedre forhold i en branche, som eksporterer for stadig flere mia. kroner til Danmark. Men ulykken har også sat en positiv udvikling i gang, vurderer flere menneskerettighedsforkæmpere i landet.

Ulykken på Rana Plaza i april 2013 har ændret på forholdene for tekstilarbejdere i Bangladesh, vurderer flere menneskeretsforkæmpere i landet. Her et billede fra tekstilfabrikken Oeko-Tex
lidt udenfor Dhaka.
Ulykken på Rana Plaza i april 2013 har ændret på forholdene for tekstilarbejdere i Bangladesh, vurderer flere menneskeretsforkæmpere i landet. Her et billede fra tekstilfabrikken Oeko-Tex lidt udenfor Dhaka.Foto: Tyson Lyall
Tyson W. Lyall
Fakta
Bangladeshs eksport af færdigproducerede tekstilvarer (ready made garment) steg senest fra 540 mio. dollars (ca. 3,8 mia. kroner) i 2013 til 640 mio. dollars (ca. 4,5 mia. kroner) i 2014.  
Flere danske modekoncerner og tøjmærker har produktion i Bangladesh. Det gælder blandt andet Bestseller, IC Group, JBS, NoaNoa og RedGreen.   

Kilde: Bangladesh Garment Manufacturers Export Association (BGMEA) og Danwatch

Dhaka, Bangladesh: Da den vaklende ni-etagers fabriksbygning Rana Plaza nordvest for Bangladeshs hovedstad, Dhaka, kollapsede om morgenen den 24. april 2013, gav det genlyd verden over.  

Billederne af de tusindevis af dræbte og sårede fortalte historien om en tekstilindustri i Bangladesh med alvorlige udfordringer. Bygningen, der blot var godkendt til fem etager og bygget af dårlige materialer, er i tiden efter ulykken på mange måder blevet synonym med kritisable arbejdsforhold i tredjeverdenslande.

Men selvom en ny undersøgelse fra DanWatch eksempelvis viser, at arbejdsforhold og livsvilkår for Bangladeshs tekstilarbejdere kun er blevet minimalt forbedret siden ulykken, så mener flere civilretsforkæmpere i landet, at der også er vokset positive forhold ud af resterne fra den sammenstyrtede fabrik.

Dokumentation

International akkord og alliance i kølvandet på Rana Plaza

1. The Accord on Fire and Building Safety
Akkorden blev underskrevet i maj 2013, og er en femårig  juridisk bindende aftale mellem en række internationale varemærker og detailhandel og fagforeninger.

Akkordens væsentligste indhold er indførelsen af et uafhængigt inspektionsprogram, som støttes af firmaerne, og som både arbejdere og fagforeninger er involveret i. Samtidig kræves der under akkorden fuld gennemsigtighed i forhold til alle informationer om fabrikkerne, inspektørrapporter, handlingsplaner etc. Syv danske tekstilimportører står som medunderskrivere på akkorden: Bestseller, Coop Danmark, Dansk Supermarked, DK Company, FIPO GROUP, IC Companys A/S og Texman. Akkorden dækker ca. 1600 fabrikker i landet.

2. The Alliance for Worker Safety in Bangladesh
Akkorden om brand- og bygningssikkerhed modtog støtte fra de fleste europæiske virksomheder, men blev til gengæld afvist af de amerikanske, da der opstod uenighed om, hvordan tvivlssager skulle afgøres og om de eventuelle forpligtelser under det amerikanske retssystem.

Walmart, Gap, Sears og 14 andre nordamerikanske virksomheder etablerede derfor den supplerende akkord i juli 2013. Aftalen indeholder ikke på samme vis, som den anden akkord, direkte samarbejde med fagbevægelsen. Inspektionsrapporter og handlingsplaner fremgår af alliancens hjemmeside Bangladeshworkersafety.org.


Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024