Partnerskabsaftale med Vestafrika varsler tøbrud efter årtis forhandling

EU's økonomiske partnerskabsaftaler:
De økonomiske partnerskabsaftaler skal skabe mere frihandel og fremme økonomisk aktivitet i forhold til EU og lokalt på tværs af regionerne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).

Det skal ske ved at indgå skræddersyede regionale handelsaftaler i stedet for bilaterale aftaler, som ikke kun handler om frihandel, men også om at hjælpe landene med udviklingsbistand.

Forhandlingerne om partnerskabsaftalerne blev lanceret i 2002, efter at WTO havde sået tvivl om lovligheden af de eksisterende aftaler om at fjerne told og tildele handelspræferencer til 78 AVS-lande.

Det var oprindeligt meningen, at alle regioner skulle have forhandlet nye aftaler på plads inden 2008. Men særligt aftalerne med de afrikanske regioner har vist sig meget svære.

Aftalen mellem EU og de vestafrikanske lande i grove træk

Den 24. januar blev der indgået en aftale om de tekniske detaljer i en økonomisk partnerskabsaftale mellem EU og Vestafrika. Aftalens elementer indebærer blandt andet:

- Fri markedsadgang til EU for de afrikanske lande

- 75 procent markedsåbning over 20 år for europæiske varer

- 6,5 milliarder euro (48,75 milliarder kr.) i udviklingshjælp til kapacitetsopbygning

- En såkaldt most favoured nations-klausul, som dikterer, at EU skal have samme forhold som andre store handelspartnere, så for eksempel Kina eller Brasilien ikke får mere favorable forhold

- EU's brug af eksportstøtte til fødevarer forbydes over for Afrika

Aftalen dækker de 16 vestafrikanske lande Benin, Burkina Faso, Cape Verde, Elfenbenskysten, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Liberia, Mali, Mauretanien, Niger, Nigeria, Senegal, Sierra Leone og Togo.

Vestafrika står for 40 procent af EU's handel med udviklingslandene i Afrika, Caribien og Stillehavet. Heraf tegner Elfenbenskysten, Ghana og Nigeria sig for 80 procent.