Udenrigsministeriet dumper egen sikkerhedspolitiske indsats

”Ikke opfyldt”. Eller på godt dansk: Dumpet.

Så kort og kontant vurderer Udenrigsministeriet det selv, når det kommer til at have opfyldt sine sikkerhedspolitiske mål for 2015, der blandt andet handler om at forebygge voldelig ekstremisme og stabilisere situationen i Ukraine.  

Det fremgår af ministeriets egen årsrapport for 2015. Her er de andre indsatsområder som jobskabelse i Danmark og grøn vækst ”opfyldt”, mens sikkerhedspolitikken altså er dumpet.

Årsagen til dumpekarakteren er blandt andet, at et terrorbekæmpelsesprogram blev droppet i kølvandet på V-regeringens ulandsbesparelser, der også udskød et nyt program i det borgerkrigshærgede Ukraine.

Når man skærer i ministeriernes midler, er det klart, at det får konsekvenser for, hvad de kan gøre. Her er det Danmarks sikkerhedspolitiske indsats, det er gået ud over.

Henrik Ø. Breitenbauch
Seniorforsker fra KU

Også et FN-ledet antiterror-program er droppet, og så kunne Danmark heller ikke levere det lovede antal personer til OSCE’s overvågningsopgaver i Ukraine.

Værre end dumpekarakter
Og det er noget, der vækker bekymring hos en af Danmarks førende sikkerhedspolitiske eksperter, seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch fra KU.

”Det er ikke en dumpekarakter, men en del af den formelle afregning for UM, så på sin vis er det værre,” siger han og retter kritikken mod den lange række af besparelser, som Udenrigsministeriet har været udsat for de sidste 10-15 år:

”Når man skærer i ministeriernes midler, er det klart, at det får konsekvenser for, hvad de kan gøre. Her er det Danmarks sikkerhedspolitiske indsats, det er gået ud over.”

Før valget i 2015 ville Venstre give 70 millioner kroner til at styrke Udenrigstjenesten, og i stedet har man på grund af ulandsbesparelserne netop iværksat en spareøvelse, der betyder, at hver 10. medarbejder afskediges, mens indsatser neddrosles eller droppes. 

Behov for større budget
Henrik Ø. Breitenbauch sidder også i udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensens følgegruppe. Han mener blandt andet, at man politisk skal foretage en grundig overvejelse af den relative vægt, udenrigspolitikken - inklusive forsvaret - spiller i det samlede statsbudget.

”Vi er alt for langt nede,” slår han fast.

De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, mener også, at det er et ”ressourceproblem”, der har været udslagsgivende:

”Vi har været kritiske overfor besparelserne på blandt andet antallet af ambassader og terrorbekæmpelse. Det går udover indsatser, der betyder, at regningen kan komme senere i form af terror eller migration.”

Han slår fast, at De Konservative vil op på to procent af BNI til forsvaret. Men han vil afvente Taksøe-anbefalingerne til maj, før partiet vil forholde sig til, om Udenrigsministeriet har brug for ekstra ressourcer.

R: Smadrer årtiers arbejde
Også tidligere udenrigsminister og radikal udenrigsordfører Martin Lidegaard er dybt bekymret.

”Det er helt tydeligt, at man har skåret i indsatsen mod terror, som også handler om at træne myndigheder til at håndtere udfordringerne. Man skærer det væk, som det har taget Danmark årtier at opbygge. Det er fint med militære bidrag, men det er også behov for eksempelvis en forebyggende indsat,” siger han.  

Det var ikke muligt at få en kommentar fra hverken udenrigsminister Kristian Jensen (V) eller Udenrigsministeriet.