Mette Frederiksen i stort interview: Ingen kan tage en fribillet
INTERVIEW: Hun vil have velfærdssamfund frem for konkurrencestat, sende flere børn i vuggestue og være en statsminister, som ikke "laver ting om og om og om". Altinget runder interviewserien om Socialdemokratiets politiske ambitioner af med partiformand Mette Frederiksen.
Kristine Korsgaard
RedaktionschefHvis Socialdemokratiet vinder regeringsmagten ved næste valg, vil Mette Frederiksen gøre sit til, at mange ting bliver anderledes end i dag.
Så skal vi tale mindre om at præstere og mere om at bidrage. Vi skal genoverveje, om der skal være nationale skoletest for syvårige og adgangskrav på mere end 12 i karaktergennemsnit - ”det er jo absurd”. Og kontanthjælpsloftet skal ikke ramme enlige forsørgere så hårdt.
Til gengæld skal der for nogle grupper være krav om at arbejde i 37 timer om ugen for at få kontanthjælp. Der skal være krav til privatskoler om at tage flere elever med ikkevestlig baggrund. Og der skal være krav til hendes egen regering om at fokusere mere på at få reformer til at lykkes end at "lave ting om og om og om".
Dog vil Mette Frederiksen gerne lave om på sin egen førtidspensionsreform, som hun stod bag som beskæftigelsesminister. Men der skal fortsat være krav om, at alle, der kan arbejde, skal arbejde.
1. "Udlændinge og integration. Vi har lige lagt et rigtig stort udlændingeudspil frem."
2. "Velfærd selvfølgelig. At sikre, at der er offentlig økonomi nok til at tilvejebringe endnu flere resultater på velfærdsområdet og sikre flere sociale fremskridt."
3. "En stærk økonomi er forudsætningen for velfærd, og der er vi især optaget af to ting: At sikre den grønne omstilling og med den skabe danske arbejdspladser. Og at få uddannet vores arbejdsstyrke, så vi får løst arbejdskraftproblemer og løfter flere til at kunne klare sig i den globale konkurrence."
4. "Et EU, der fokuserer mere og koncentrerer sig om de allerstørste europæiske udfordringer: At sikre Europas ydre grænse. Og at stoppe den nedadgående konkurrence på skat. For eksempel skal vi have en bund under selskabsskatten, så vi ikke kan konkurrere med hinanden."
Selvfølgelig er det bedre at bruge penge på at forebygge og sikre bedre liv end at bruge pengene, når vi er blevet syge. Det er hulens svært at gøre...hulens svært.
Kontanthjælpsloftet har ramt enlige forsørgere hårdt. Det ønsker vi at gøre noget ved. Men jeg må også sige, at hvis du afskaffer alle de lave ydelser over en nat, som venstrefløjen foreslår, vil der være ægtepar, som vil få en indkomststigning på mellem 150 og 200.000 om året.
”Der er ikke nogen, der kan tage en fribillet, og der er heller ikke nogen, der får et bedre liv af det,” siger partiformanden i et interview med Altinget, som hermed runder serien om Socialdemokratiets politiske mål og ambitioner af.
Om Socialdemokratiet fremover vil være dem, der står vagt om forskellige overførselsindkomster, skærer i dem eller skruer op, vil formanden ikke lægge sig fast på. Men hun har en ambition om at finde det optimale niveau, hvor ydelserne på samme tid er høje nok til at give et ordentligt levegrundlag og skåne børnene - og lave nok til at få flere i arbejde.
Den store ideologiske forskel er stadigvæk: Vil du sikre økonomi til velfærdssamfundet eller ej.
At du i dag har uddannelser i Danmark, der kræver mere end 12 i snit for at komme ind...altså, da jeg så det, tænkte jeg: Det er jo absurd! For så er det ikke en gang nok bare at være dygtig.
Når vi siger i Danmark, at der er behov for grænsekontrol, så synes jeg slet ikke, vi skal have en diskussion med kommissionen om det. Så skal vi have lov til selv at træffe den beslutning.
"Ingen har fundet svaret på, hvor ydelsen skal ligge, hvis man skal kunne det hele på en gang, så det har vi tænkt os at prøve," siger Mette Frederiksen, der vil lægge spørgsmålet hos en ydelseskommission.
Hør hele interviewet ved at klikke på videoen længere nede i artiklen - eller find partiformandens svar om enkelte emner herunder.
Social arv: Børns ret skal komme først
Når Mette Frederiksen skal opliste de fire vigtigste områder for Socialdemokratiet, nævner hun udlændinge og integration, velfærden, en stærk økonomi og et mere fokuseret EU.
Kan du pege på det kernesocialdemokratiske i de fire prioriteter?
"Når vi beder om at få regeringsansvaret, er det for at skabe resultater. Og der, hvor vi særligt vil måles næste gang, er på vores evne til at sikre nogle sociale fremskridt for dem, der står i nogle af de sværeste livssituationer.
Det er jo kernen i det socialdemokratiske samfundsprojekt at sikre, at vi har de samme muligheder for at kunne gribe og realisere vores eget potentiale, ligegyldigt hvilket postnummer vi fødes i, og hvad vores familiebaggrund er."
Hvor vil I konkret skabe sociale resultater?
"For eksempel skal vi sikre, at de allermest udsatte børn får bedre livsbetingelser end i dag – vi taler om børn, der bliver anbragt uden for hjemmet eller burde det. Der er vores resultater utrolig mangelfulde stadigvæk. Vi bliver nødt til at træffe et mere principielt valg om, at når en familie er dysfunktionel, og der er store sociale problemer, så kæmper vi først og fremmest for børnenes rettigheder, ikke forældrenes. Der har vi været for tvetydige i for mange år i Danmark."
"Et andet eksempel er, at vi død og pine skal have flere unge, der forlader skolen med de rigtige forudsætninger for at kunne tage en ungdomsuddannelse. Det er et af de allerstørste svigt i vores samfund, at cirka hvert sjette barn forlader skolen uden at kunne læse og skrive og regne."
Hvordan vil I for alvor gøre noget ved det? Det er jo noget, man har talt om i mange år.
”Ja, og jeg foregiver ikke, at hvis man bare gør sådan, så er alle problemer løst. Der er behov for flere ting. For det første en stærkere indsats for vores ordblinde børn, for der er en markant overrepræsentation af dem, der ikke får en ungdomsuddannelse."
"Og så handler det om at få flere i vuggestue og børnehave. For de forskelle, der er i børns forudsætninger, når de starter i nulte, bliver vi nødt til at få udlignet, og der er ti års skole ikke nok. Vi bliver nødt til at få de udsatte børn i institution, og det, tror jeg, kræver, at vi vender det om, så man per automatik er opskrevet til vuggestue."
Velfærd: Flere penge til velfærd og arbejde for kontanthjælp
Hvad er den væsentligste forskel på jeres og regeringens velfærdspolitik? Alle er jo i dag enige om, at vi skal have en velfærdsstat.
"Den store ideologiske forskel er stadigvæk: Vil du sikre økonomi til velfærdssamfundet eller ej. Regeringen får i dag ikke lov at føre den politik, de egentlig står for, men hvis vi går tilbage til, hvad regeringen vil, så vil de skære ned på velfærden. De sikrer jo ikke nok vækst i den offentlige økonomi, og det er en stor principiel uenighed og forskel."
Hvor står I i forhold til ydelser? De har jo været centrale i opbygningen af velfærdssamfundet. S har været med til at indføre dem, I har stået vagt om dem i mange år, og senest har I været med til at skære ned på dem. Hvor ser du jeres opgave fremover?
"Socialdemokratiet ligger et andet sted på ydelser end stort set alle andre partier. De borgerlige partier har næsten altid et element med om at skære i nogle ydelser. Og så har vi en venstrefløj, som har et - i mine øjne - for blindt sigte på, at hvis bare vi sætter ydelserne op, løser vi problemerne."
"Der er det socialdemokratiske afsæt anderledes, for vi står for ret og pligt. Det betyder, at vi på den ene side vil have et stærkt socialt sikkerhedsnet, men det fordrer, at folk lever op til deres pligter," siger Mette Frederiksen og nævner som eksempel, at kontanthjælpsmodtagere med ikkevestlig baggrund skal arbejde 37 timer om ugen for at få en ydelse."
Så hvor vil du placere jer i forhold til, om I vil stå vagt om ydelserne eller skrue op eller ned?
"Der er ydelser, der er blevet lave under den siddende regering, og det har givet problemer for blandt andet børn. Kontanthjælpsloftet har ramt enlige forsørgere hårdt. Det ønsker vi at gøre noget ved."
"Men jeg må også sige, at hvis du afskaffer alle de lave ydelser over en nat, vil der være ægtepar, som vil få en indkomststigning på mellem 150 og 200.000 kroner om året. Det er der ingen almindelige lønmodtagere, der står over for, så det vil være skævt i mine øjne."
Konkurrencestaten: Præstationskultur og test af småbørn er skadeligt
Din partikollega Bjarne Corydon talte jo for nogle år siden om, at konkurrencencestaten var den nye velfærdsstat. Hvad vil du kalde det, du gerne vil have?
"Jeg har ikke noget problem med at blive i det, der har gjort sig gældende i mange år: Et velfærdssamfund. Jeg er ikke blind for, at vi lever i en tid med utroligt meget konkurrence, men jeg er heller ikke blind for, at den kan være rigtig skadelig for vores børn."
Hvilken type konkurrence taler du om?
"Selv om rigtig mange børn og unge på mange måder har det bedre end tidligere, oplever vi en enorm stigning i diagnoser, og psykisk sårbarhed blandt børn og unge er i dag almindeligt. Det er enormt bekymrende. Når børn bliver syge i vores tid, er der noget i vores samfund, der ikke fungerer godt nok."
"Der er meget, meget stor forskel på, om vi beder børn og unge om at bidrage eller om at præstere. Vi lever i en præstationskultur, og den, tror jeg, er farlig for vores børn. Det, at man beder sine børn om at skrælle kartofler, møde til tiden i skolen og gøre sig umage, det er ikke farligt. Forhåbentlig er det noget, de fleste kræver af børn.
Men at bede dem om at præstere er noget helt, helt andet, for i præstationen kan der også ligge et konkurrenceelement og nogle udefinerbare forventninger. Jeg tror, at hvis vi for eksempel kigger på nationale test i skolen, har tanken bag dem været god. Men når vi tester dem allerede, når de er syv-otte år gamle, er det i virkeligheden for tidligt.
Eller at du i dag har uddannelser i Danmark, der kræver mere end 12 i snit for at komme ind...altså, da jeg så det, tænkte jeg: Det er jo absurd! For så er det ikke en gang nok bare at være dygtig eller at gøre sig umage. Man skal også enten skynde sig eller have særligt mange fag.
Der kommer du i mine øjne ud på et overdrev."
Når du taler om ret og pligt, er det så også et noget-for-noget-samfund?
"Nej. Det er noget helt andet. Noget for noget er jo, jeg betaler - og så betaler du også. Ret og pligt er, at hver enkelt af os er forpligtet i forhold til fællesskabet. Og det betyder, at vi bidrager med noget forskelligt. Du bidrager med det, du kan, og så gør jeg det samme."
Udlændinge: Vi skal blandes mere i skoler, dagtilbud og boligområder
Lad os tale lidt om udlændinge. Det er jo nærmest det eneste, vi taler om i nogle perioder i dansk politik.
"Det er også den største udfordring. Og det er vigtigt at få sagt, for der er stadig nogen, der siger, hvorfor taler vi så meget om det, og er det nu så vigtigt. Ja, det er rigtig vigtigt, og det er den største udfordring for det her samfund."
Prøv at forklare, hvad den væsentlige forskel er på jeres tilgang til udlændingepolitikken og regeringens og Dansk Folkepartis?
"Altså, jeg har ikke noget stærkt behov for at definere vores politik i modsætning til alle andre. Jeg formulerer det, der er vores politik, og så vil den på nogle stræk ligne de andres, og på nogle stræk vil den være forskellig."
"Vores udlændingeudspil adskiller sig på nogle afgørende stræk. Ikke mindst vores forslag om at flytte asylbehandlingen og den efterfølgende beskyttelse af flygtninge til nærområder i stedet for i Danmark.
Vi har også vores egen position på spørgsmålet om, hvad der skal til for at få integrationen til at fungere herhjemme. Som socialdemokrat tror jeg jo på, at vi må leve vores liv sammen for at kunne forstå hinanden. Men tendensen er entydigt, at vi bevæger os væk fra hinanden, og det er en bombe under sammenhængskraften."
"Skolerne afspejler i højere grad forældrenes indkomst og etnicitet - og naboerne ligner til forveksling hinanden. Der er vi anderledes end de borgerlige og venstrefolk, fordi vi vil blande folk. Vi siger, der skal være et loft over, hvor mange med ikkevestlig baggrund der må være i skoler, institutioner og boligområder, fordi vi ønsker nogle stærkere fællesskaber."
Regeringen vil nok sige, den arbejder målrettet på at få blandet folk, også med indsatsen mod parallelsamfund?
"Ja, det kan sagtens være, regeringen lægger noget frem, som er rigtig fornuftigt, og lægger man det sammen med vores, kan vi forhåbentlig skabe nogle resultater. Men indtil nu er regeringen snublet lidt i den her frihedsdiskussion - både på grund af Liberal Alliance og Venstre.
Jeg vil jo gerne tvinge privatskolerne til at tage et større ansvar og eksempelvis sige, at vi har en kommunal anvisningsret af elever. Så vi ikke har en privatskole med kun danske børn i en storby, hvor der bor rigtig mange børn med ikkevestlig baggrund. Det, tror jeg, regeringen kommer til at sige nej til at gøre, desværre."
Sundhed: Flere penge fra behandling til forebyggelse
I vores serie #Hvad-vil-S har vi jo interviewet alle jeres ordførere. Og sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen sagde, at der skal flyttes penge fra behandling til forebyggelse. Vil Socialdemokratiet det?
"Ja. Det er da en utrolig klog retning, og det er jo svært at være imod, at det er det, vi skal. For selvfølgelig er det bedre at bruge penge på at forebygge og sikre bedre liv end at bruge pengene, når vi er blevet syge."
"Det er hulens svært at gøre...hulens svært. Og jeg tror ikke, nogen af os rigtig har knækket, hvordan vi for alvor kommer i gang med at forebygge på den store dagsorden."
Er det svært at flytte pengene, eller er det svært at forebygge?
"Begge dele er svært. Mange af os ved jo godt i dag, hvad vi skal gøre for at leve sunde liv, og det er jo de færreste af os, der lever op til det. Når du kigger på vores samlede sundhedsbudget i Danmark, så er det jo nedslående, hvor få penge vi bruger på at forebygge, og jeg vil ikke foregive, at jeg har svarene på, hvordan vi præcist kommer til at kunne gøre det klogere."
Læs mere på Altinget: Sundhed.
Reformer: Lav mindre om og brug kræfter på at få det til at lykkes
Socialdemokratiet har i Altingets interviewserie også slået fast, at ni ud af ti danske børn skal gå i folkeskole. På Altinget: Uddannelse kan du læse Mette Frederiksens forklaring på, hvorfor det er vigtigt. Her siger hun også, at S vil arbejde på at få folkeskolereformen til at fungere bedre.
Og det er faktisk en prioritet i sig selv for den måske kommende statsminister at få reformer til at lykkes:
”Jeg kan jo se, at vi alle begår den samme fejl på tværs af regeringer: Vi søsætter kæmpestore, politiske projekter. De lyder godt og ser godt ud, men den politiske interesse i og insisteren på, at tingene lykkes bagefter, er simpelthen for lille.
Så hvis du spørger, hvordan jeg som statsminister vil gribe noget anderledes an, er det på noget så usexet som implementering. At investere mere politisk kapital, personlig kapital i at få tingene til at lykkes, for der bliver gennemført så mange reformer især i den offentlige sektor.
Vores medarbejdere bruger uanede ressourcer på at sætte sig ind i det, og når de er ved at være på plads, kommer der en ny regering, der skal se handlekraftig ud, og en ny reform. Der er simpelthen noget i hastigheden, hvor vi bliver ved med at lave ting om og om og om, vi bliver nødt til at kigge på med andre øjne."
Så hvis I kommer i regering, starter I ikke med en masse nye reformer?
”Der er jo nogle ting, vi vil tage fat på med det samme. Du kan for eksempel kigge på de reformer, jeg selv stod bag som beskæftigelsesminister, hvor jeg fortsat mener, sigtet er det rigtige – altså det er bedre, at en ung kommer på højkant og får hjælp, end at hun får en førtidspension, når hun er 22.
Men jeg kan godt se, at der er nogle ting med førtidspensionsreformen, som ikke fungerer efter hensigten, så den har jeg tænkt mig at gå tilbage til og bidrage til, at vi får den til at fungere.”
Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ved præsentation af førtidspensionsreformen i 2013.
EU: Giv mere plads til nationalstaterne
Du nævner også EU som et vigtigt område. I øjeblikket forhandler EU-landene med Storbritannien om Brexit. I Danmark har vi også en forholdsvis stor EU-skepsis, og vi har forbehold på flere områder. Kan briternes aftale blive så god, at vi bør overveje samme model?
"Jeg vil ikke anbefale, at Danmark skal melde sig ud af EU. Jeg synes, vi skal være i det europæiske samarbejde, men vi skal stille os mere aktivt i spidsen for at få ændret de dele, der ikke fungerer godt nok. Der har været en meget kraftig tendens i mange år om, at mere EU er bedre end mindre EU, og at vi skal være tæt på kernen - næsten ligegyldigt hvad den kerne så er. Sådan har jeg det ikke," siger Mette Frederiksen.
Hun peger på, at de europæiske befolkninger stadig har mest tillid til egne politikere og institutioner end til de fælles europæiske. Og at EU bør tage bestik af det ved at koncentrere samarbejdet om de vigtigste opgaver: Beskytte Europas ydre grænse, stoppe skattekapløbet, fælles klimaindsats og tage en del af det globale lederskab, som USA i øjeblikket træder væk fra.
S-formanden nævner et konkret eksempel på noget, EU burde blande sig udenom:
"Når vi siger i Danmark, at der er behov for grænsekontrol, så synes jeg slet ikke, vi skal have en diskussion med kommissionen om det. Så skal vi have lov til selv at træffe den beslutning.," siger hun.
Læs mere på Altinget: EU
Mediedækning: Vi er fanget i et utrolig dårligt hamsterhjul
Lad os slutte, hvor serien her begyndte, nemlig med Henrik Sass Larsens opsang til pressen. Er du enig med ham i, at det er svært at komme igennem med sine politiske budskaber i medierne i dag?
"Det er jeg i hvert fald på nogle stræk. Hvis jeg kigger ned igennem en almindelig dag i det politiske, så bruger vi samlet set mindre energi på substans, end vi gjorde tidligere, og der bliver brugt mere tid på proces. Derfor er der også grund til at kvittere over for jer, som ser ud til at have gennemført – også med kritisk journalistik – en indholdsmæssig diskussion. Det er ikke så tit, man oplever det som politiker længere."
Har politikerne ikke også selv et ansvar for, at det er blevet sådan, med alle de udmeldinger, der er præget af strategi og taktik?
"Jo, jo, vi har alle sammen et ansvar."
"Vi er fanget i et utroligt dårligt hamsterhjul, som også hænger sammen med, at sociale medier gør den politiske samtale utrolig overfladisk. Det gør breaking news også, og det, at der ofte er en forventning om, at vi - tyve minutter efter at en stor rapport er fremlagt – svarer på, hvad vi mener om den, vel vidende at ingen har nået at læse den.
Der har vi et politisk ansvar for at sige, jeg skal lige sætte mig ordentligt ind i tingene, men vi har også behov for lidt mere langsommelighed i den politiske journalistik, for hastigheden bidrager ikke til mere substans."
Hvad vil Socialdemokratiet?
Hvis der blev valg i morgen, ville næsten hver tredje dansker stemme på Socialdemokratiet, og partiet ville stå til at kunne tage statsministerposten. Men hvilken politik vil de arbejde for?
Gruppeformand for S Henrik Sass Larsen kritiserede for nylig den danske presse for ikke at give plads til politiske synspunkter.
”Det, vi mangler, er at få lov til at fortælle, hvad vi står for. Hvad der egentlig er meningen med den politik, vi fremlægger,” sagde han i en
interview-video på Socialdemokratiets facebookside.
Altinget vil gerne høre, hvad Socialdemokratiet mener. Vi inviterede derfor partiets ordførere til at fremlægge deres vigtigste politiske forslag på hvert deres område og har bragt dem som interview over de seneste uger.
Serien slutter med dette interview med partiformand Mette Frederiksen.
Læs mere: Jakob Nielsen: Derfor giver vi nu Socialdemokratiet ordet
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Arktis
