Med en mangeårig karriere i det sociale civilsamfund bag sig kender hun bedre end nogen til en verden, som i høj grad drives med offentlige bevillinger. Sidste år skiftede Vibe Klarup så til Amnesty International Danmark – en organisation, som er stort set uafhængig af offentlige midler og med både national og international forankring. Det har givet hende nyt perspektiv på de danske forhold.