Hvad en europæisk krigsøkonomisk tilstand til gengæld kan, er at fungere som en katalysator for en øget industriel kapacitet i medlemslandene, som hjælper dem med at imødegå truslen fra Rusland.

Vejen hertil er dog brolagt med en række hindringer, eftersom der endnu ikke er politisk enighed om nogen af de forskellige fremsatte finansieringsforslag.

Udfordringer og muligheder

I januar i år foreslog EU's industrikommissær, Thierry Breton, at der skal oprettes en fælles europæisk fond på 100 milliarder euro. Beløbet kan ifølge Breton sikre, at EU matcher den russiske våbenproduktion inden for 18 måneder. Men hvordan, en sådan fond i givet fald skulle finansieres, er et omdiskuteret emne.

I marts i år præsenterede Europa-Kommissionen sin forsvarsindustrielle strategi (EDIS) og investeringsplan (EDIP). I investeringsplanen afsættes der 1,5 milliarder euro fra 2025-2027, hvilket fremstår undervældende, når man sammenholder det med Bretons ønske.

Det undervældende beløb skyldes, at EU's budgetramme begrænser Europa-Kommissionens muligheder for at øge budgettet på forsvarsområdet.

EU's budgetramme begrænser Kommissionens muligheder for at øge budgettet på forsvarsområdet.

Jacob Kaarsbo og Daniel Holsting
Hhv. senioranalytiker og studentermedhjælper, Tænketanken Europa

Europa-Kommissionens strategi peger også mod Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og den private finansielle sektor som mulige finansieringskilder. Men også disse veje er brolagt med statutmæssige og politiske hindringer.

EIB er ejet af EU's medlemslande og udlåner penge til projekter, der understøtter EU-mål. Imidlertid tillader statutten for EIB ikke investeringer i forsvarsindustrien. Det vil derfor kræve, at der fra politisk hånd vedtages en statusmæssig ændring i EIB, før investeringsbanken kan blive finansieringskilde for forsvarsindustrien.

Europa-Kommissionen har også forsøgt at stimulere private investeringer i den europæiske forsvarsindustri gennem 'Defence Equity Facility' (DEF) – en fond på 175 millioner euro.

Dog har investorer typisk været tilbageholdende med at investere i forsvarsindustrien, delvist på grund af omdømmebekymringer og bæredygtighedsreguleringer såsom ESG-krav.

Den estiske statsminister, Kaja Kallas, har fremsat et alternativt finansieringsforslag, nemlig at finansieringen kan ske ved fælles EU-låntagning.

Forslaget har mødt opbakning i Central- og Østeuropa og af Frankrig. Omvendt ser det ud til, at lande som Tyskland og Holland i hvert fald indtil videre er skeptiske over for den mulighed. De nordiske lande, blandt andet statsminister Mette Frederiksen, har signaleret åbenhed for det estiske forslag, der vil blive drøftet på topmødet til juni.

Fredens fane

Den russiske omstilling til krigsøkonomi har understreget, at hvis Europa skal støtte Ukraine og samtidig styrke sin egen forsvarsindustri, kræver det mere end blot viljestærke ord.

Forslagene er der, men de fleste er endnu hverken politisk eller juridisk godkendt.

Etableringen af en europæisk krigsøkonomisk tilstand vil kræve markante investeringer i forsvarsindustrien og potentielt traktatmæssige ændringer, så Europa fortsat kan holde fredens fane højt ved at forberede sig på krig.