Det er også de små brug, der med deres skolehaver, høstmarkeder og åben gård-arrangementer kan lære vores børn maden at kende og udbrede en forståelse for økosystemer.

I et samfund, hvor fødevareproduktionen er centraliseret med husdyr i store lukkede stalde og grøntsager bliver dyrket industrielt på store agermarker, er det ikke muligt at få lov til at opleve en gris rode i jorden med trynen eller smage de jordbær, man selv lige har plukket.

Uden de små landbrug ville vi være fattige

De små gårde med direkte afsætning er med til fastholde, at vi som forbrugere har mulighed for at spise lokale råvarer, som er i sæson, og de små brug står ofte for at dyrke gamle grøntsagssorter, holde gamle husdyrracer og producere råvarer af allerhøjeste kvalitet.

De små brug er med til at skabe liv og arbejdspladser på landet. Mange har gårdbutikker og boder. 

Johanne Schimming
Landmand og forperson, udvalget for småskalaproduktioner, Økologisk Landsforening

Kører man en tur igennem det danske landskab, er det domineret af meget store marker under plov og har efterhånden kun meget få adgangsveje til naturen, da markskel og markveje forsvinder, når markerne lægges sammen for at sikre effektiv brug af de store landbrugsmaskiner.

De små gårde er med dyrehold på markerne og alsidige grøntsagsproduktioner med til at skabe diversitet i landskabet og adgangsveje til naturen udenfor byerne.

Uden småskalalandbrugene vil vores være samfund og vores fødevaresystem være mere fattigt.

Hele værdikæden er ofte samlet

Men småskalalandbrugene forsvinder. For jorden samles på færre og færre hænder og drives med færre medarbejdere per hektar, mens dyrene samles i store, automatiserede og effektive staldanlæg.

Den udvikling har flere årsager. Væsentligt er det, at småskalabrugene i Danmark har meget trange kår i den måde, vi har udformet og udmønter fødevarelovgivningen.

Fødevarelovgivningen og -kontrollen tager udgangspunkt i, at al fødevareproduktion foregår i store, industrielle og dybt specialiserede enheder, hvor hver led i hele kæden fra jord til bord kun varetager én opgave. Landmanden er ægproducent og sælger alle sine æg til et ægpakkeri, der er en egen selvstændig virksomhed, derfra overtager næste led, som kan være en transportvirksomhed og efterfølgende kommer detailhandelsledet på.  

Småskalaproducenter derimod vil som oftest stå for alle aktiviteter frem til salg til den endelige forbruger, hvilket både kan indebære, at producenten selv producerer sit foder, selv pakker æggene, selv sælger æggene i egen gårdbutik, eller selv sælger og transporterer dem ind til restauranter og kantiner. Dertil vil mange småskalaproducenter også have andet dyrehold med tilhørende afledte aktiviteter. Det kunne være geder, mejeri, isproduktion og café. 

Administrativt tungt

Det betyder, at mange små brug, som fødevarelovgivningen i dag er indrettet, i myndighedernes øjne måske har fem til seks forskellige fødevarevirksomheder med hvert sit krav til egenkontrolprogram, risikoanalyse, krav om dyreprøveudtag og til tider gebyrbelagte kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen.

Uden småskalalandbrugene vil vores være samfund og vores fødevaresystem være mere fattigt.

Johanne Schimming
Landmand og forperson, udvalget for småskalaproduktioner, Økologisk Landsforening

Ikke sjældent vil samme aktivitet blive udsat for kontrol flere gange, da aktiviteten logisk hører til flere af leddene i værdikæden, og derfor optræder i flere af egenkontrolprogrammerne. 

Det er en uforholdsmæssig stor administrativ og omkostningstung byrde at lægge på de små og alsidige brug, som er med til at fordyre de små brugs produkter.

Hvis myndighederne ville håndtere småskalabruget som én samlet virksomhed, som det er i praksis, og acceptere ét samlet egenkontrolprogram og ét samlet kontrolbesøg målrettet virksomhedens karakter, så var der straks sparet mange omkostninger og administration for bonden, som driver virksomheden.

Oven i de forøgede omkostninger til kontrol kommer frygt og risiko for at gå fejl af lovgivningen. En risiko, der bliver større, når lovgivningen ikke er logisk set ud fra småskalaproducents dagligdag, hvor der ikke er en logisk grænse mellem de forskellige aktiviteter i det, der opfattes og fungerer som en samlet virksomhed. Glipper overblikket, kan selv administrative fejl, altså fejl, der ikke vedrører fødevaresikkerhed, udløse to gebyrbelagte kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen samt politianmeldelse – en omkostning, der tilsammen nemt løber op i 30.000 til 50.000 kroner.

Den slags bøder er helt ude af proportioner med den produktion, det drejer sig om, og kan ofte overstige omsætningen i den givne fødevarevirksomhed. 

Lad os få en proportionel fødevarelovgivning

I disse dage er der forhandlinger på Christiansborg om en kommende fødevare- og veterinæraftale.

Småskalaproducenter vil som oftest stå for alle aktiviteter frem til salg til den endelige forbruger.

Johanne Schimming
Landmand og forperson, udvalget for småskalaproduktioner, Økologisk Landsforening

Skal vi have mange flere småskalabrug, må aftalen nødvendigvis adressere behovet for at tænke vores fødevarekontrolsystem på en ny måde. Små brug, der fremstår og fungerer som én samlet virksomhed uden logisk afgrænsning mellem de enkelte led i værdikæden, skal også kontrolleres og behandles som dette.

Danmark får ikke flere småskalalandbrug ved at underlægge dem lovgivning, der er formuleret med en helt anden type virksomheder for øje. Nej det kvæler de små brug.

Så derfor, kære politikere, lad os nu få en fødevarelovgivning, der anerkender forskellen på småskalalandbrug og de store specialiserede fødevareproducenter. Og sæt nu proportionaliteten i centrum, så krav til prøveudtag og bødestørrelse står mål med den reelle produktion og den risiko, som småskalabrugene repræsenterer, og sæt et loft over størrelsen på gebyrer til kontrolbesøg.