Kommentar af 
Asser Amdisen

HPX må ikke blive en centralt styret og gennemreguleret uddannelse, som skal passe til alle unge

Embedsmænd elsker ensartede, regulerede og målbare uddannelser, som kan benchmarkes med andre uddannelser og styres stabilt og sikkert. Men det er en forkert vej at gå, skriver Asser Amdisen.

Den store mængde unge, som er arbejdsmarkedsfremmede, risikerer at blive tabt, hvis vi sender dem i skole og ikke ud på en arbejdsplads, skriver Asser Amdisen.
Den store mængde unge, som er arbejdsmarkedsfremmede, risikerer at blive tabt, hvis vi sender dem i skole og ikke ud på en arbejdsplads, skriver Asser Amdisen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Asser Amdisen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I en nær fremtid har undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) bebudet et udspil til en dramatisk fornyelse af det danske uddannelsessystem. På forhånd er det spillet ud, at ministeren forventer at blive upopulær. Det er givetvis damage control, men det er forhåbentligt også rigtigt, for reformen er både nødvendig og vigtig – og derfor også politisk sprængfarlig.

Den reform, jeg taler om, er den nye HPX-uddannelse, som første gang blev italesat af reformkommissionen, som – udover at ville udhule og forringe universitetsuddannelserne, hvilket allerede er sat i værk – også ville gøre noget for alle dem, som ikke umiddelbart vil på gymnasiet.

Tesfaye har derfor sagt, at der kommer en uddannelse, som skal tilbyde et uddannelsesmiljø og underforstået også prestige til disse unge. Og det er grundlæggende en fremragende ide.

Selvom den sociale mobilitet er god, så er det naturligvis idiotisk, hvis alle lærer latin, og ingen lærer at slå et søm i en væg.

Asser Amdisen

Siden velfærdsstatens begyndelse, hvor socialdemokrater sad i fjerde baggård og drømte om at komme i op i forhuset, hvor akademikerne boede, har det været en underliggende ide, at alle skulle kunne blive akademikere. Og selvom den sociale mobilitet er god, så er det naturligvis idiotisk, hvis alle lærer latin, og ingen lærer at slå et søm i en væg.

Så det er godt, at man forsøger at løfte de uddannelser, som ikke er boglige, men det kræver, at man rigtigt mener det. Karakteristisk for reformer af den type uddannelser har været, at man har ønsket at gøre dem mere prestigefulde, og det er sket ved, at man har gjort dem mere teoretiske - og det kan man sådan set godt frygte vil ske igen.

Klassisk socialdemokratisk uddannelsespolitik har været at skabe en hovedvej, så gode hoveder og talenter uden megen social kapital kan bevæge sig frem i samfundet. Disse hovedveje er lavet, så de fleste passer i dem, og det har jo sådan set virket. De fleste danskere får en uddannelse, og de fleste danskere får et job.

Læs også

Dem, som vi mangler i dag, er bare ikke de fleste. Det betyder selvfølgelig, at det ikke vil nytte noget at lave en ny motorvej gennem uddannelsessystemet. Det, der er brug for, er ikke en centralt styret, gennemreguleret ny uddannelse, som skal kunne passe på alle unge.

Jeg ved jo godt, at det er det, som man ønsker sig i ministeriet. Embedsmænd elsker ensartede, regulerede og målbare uddannelser, som kan benchmarkes med andre uddannelser og styres stabilt og sikkert. Men det er en forkert vej at gå.

Embedsmænd elsker ensartede, regulerede og målbare uddannelser, som kan benchmarkes med andre uddannelser og styres stabilt og sikkert. Men det er en forkert vej at gå.

Asser Amdisen

Det, vi har brug for derude, er en ramme. Rundt omkring i landet findes HF-uddannelser, som passer til nogen. Der findes FGU-uddannelser rettet mod bestemte arbejdsmarkeder, som passer til andre, og sådan kan man blive ved. En fælles ramme, fælles mål og ikke mindst en gennemskuelig finansiering ville være fantastisk, men sørg for at bevare friheden.

Det, jeg frygter, er, at man laver en ny struktur, som skal tilgodese unge, som er uddannelsesfremmede – altså at man bygger skoler, som er nemmere at gå til, hvis man ikke bryder sig om skoler. Det er ikke, fordi det er en dårlig ide i sig selv - det er glimrende med tilbud til dem, men de uddannelsesfremmede er kun en del af problemet.

En anden del er den store mængde unge, som er arbejdsmarkedsfremmede, og de risikerer at blive tabt, hvis vi sender dem i skole og ikke ud på en arbejdsplads. Det, at kunne lære og fungere på en arbejdsplads, er en komptence, som vi ofte overser, og som ikke bare løses med to gange ugentlig praktik. Der skal mere til - især hvis man ikke bare skal lære de sociale koder, men i det hele taget lære ting praktisk.

Grundlæggende kan man lære ting på mange måder. De fleste lærer bedst ved at få teori først, lege med materialet og derefter komme ud og blive konfronteret med praksis. Men der er også mange, som lærer ved først at blive konfronteret med praksis og derefter søge den nødvendige teori.

Læs også

På min arbejdsplads har vi i mange år skelnet mellem uddannelse og inddannelse. Uddannelse er der, hvor man lærer at skifte en karburator. Inddannelse er der, hvor man lærer at fungere på et værksted. Skoleskibene har brugt denne form for pædagogik i næste 150 år med enorm succes.

Det betyder, at en god HPX-reform burde give en økonomisk ramme, som gode kræfter kan bruge til at opbygge en masse forskellige tilbud, så der bliver tilbud til enhver. Eksempelvis ville det være forrygende, hvis man i stedet for at bygge en skole kunne bygge en arbejdsplads, hvor man grundlæggende fulgte rutiner og strukturer fra sådan et sted, og så krydrede med enkelte normale fag - som dansk og matematik og måske lidt engelsk.

Det ville være forrygende, hvis man i stedet for at bygge en skole kunne bygge en arbejdsplads, hvor man grundlæggende fulgte rutiner og strukturer.

Asser Amdisen

Det vil åbne dørene til arbejdsmarkedet for mange.

HPX kan være en mulighed for at bringe den form for uddannelsestænkning bredere ud, men det kræver, at rammerne ikke bliver for snævre. Sæt gerne mål op, men giv rum til, at institutioner selv finder ud af, hvordan de når målene. Og pas for Guds skyld på ikke bare at lave en lightudgave af gymnasiet.

Det, der er brug for, er en helt ny vej fra folkeskole til uddannelse. Vi har brug for noget nyt - og ikke bare mere af det samme.

Selvom de fleste tager hovedvejen, betyder det ikke, at alle andre er dummere eller dårligere. Det betyder bare, at de skal finde til målet på en mindre vej. Så giv os friheden til at lave små veje - så skal vi nok sørge for, at stort set alle når frem til arbejdsmarkedet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Asser Amdisen

Skoleskibsdirektør (Stiftelsen Georg Stage), historiker, debattør, forfatter, hushistoriker, DR P3, Bestyrelsesformand, Brandbjerg Højskole, Bestyrelsesmedlem, M/S Museet for Søfart og Helsingør Havne
cand.mag. i historie (Københavns Uni. 2001), Master of Public Governance (CBS 2015)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00