Gennem de seneste to år har situationen i Ukraine udviklet sig til en langvarig humanitær krise.

For os i Røde Kors betyder det helt konkret, at den akutte nødhjælp nu står side om side med langsigtede programmer, som vi blandt andet driver med finansiering fra store private donorer og Udenrigsministeriet.

Det gælder blandt andet inden for sundhed, hvor vi støtter op om det ekstremt pressede ukrainske sundhedssystem. Det gælder i særlig høj grad inden for mental sundhed, hvor vi i stigende grad oplever både børn og voksne, som er dybt påvirkede af situationen, og har brug for hjælp i lang tid fremover. 

I Røde Kors ser vi igen og igen, hvordan manglende adgang til sundhed og uddannelse har enorme konsekvenser både på den korte og den lange bane.

Jakob Harbo
Landechef, Røde Kors i Ukraine

Vi er langt fra alene om at hjælpe i Ukraine. Det har været imponerende at se, hvordan Danmark har bakket op om at støtte det ukrainske samfund og sikre bare en smule af den stabilitet, som der er behov for.

Men den samme slags støtte er påkrævet i lande som Moldova og Georgien, som også har været i konflikt med Rusland eller er påvirket af konflikten i Ukraine.

Derfor er det utrolig vigtigt, at Danmark har åbnet ambassader og allokeret flere ressourcer til de lande. 

Danmark skal forsøge at hjælpe den økonomiske udvikling og underbygge en stabil vækst i samfundet, så risikoen for social uro og konflikt reduceres.

I Armenien ser vi også tydeligt, hvor skrøbelig situationen kan være i området. Krigen med Aserbajdsjan har her skabt et stort behov for hjælp til de fordrevne, samtidig med at den generelle økonomiske situation i landet går den forkerte vej.

Også Belarus er vigtig at holde øje med. Adgangen hertil er lige nu meget svær, men Danmark bør stå klar til at arbejde mere intensiveret i landet, når det bliver muligt.

Dansk støtte skal spænde bredt

Fælles for den danske støtte til landene er betydningen af at sikre, at der arbejdes over en bred palet. Det er vigtigt, at der er hjælp til regeringerne og statsapparatet for at sikre, at staten kan levere basale ydelser som sundhed og uddannelse til sin befolkning.

I Røde Kors ser vi igen og igen, hvordan manglende adgang til sundhed og uddannelse har enorme konsekvenser både på den korte og den lange bane – konsekvenser, som det tager årtier at råde bod på. 

Man må heller ikke glemme, at civilsamfundet er ekstremt vigtigt for at opbygge legitimitet for staterne – det gælder eksempelvis universiteter, virksomheder og udviklingsorganisationer.

En stat uden stærke ikke-statslige interessenter bliver aldrig en stærk stat.

Desværre er der tendenser i den langsigtede støtte til Ukraine, der peger i retning af, at den del af samfundet bliver glemt, og det er en fejl.

Fordi Ukraine og de andre østeuropæiske stater ligger klos op ad EU og dermed EU's marked og befolkning, ser vi et stort engagement fra både den danske befolkning og fra danske virksomheder.

Et engagement, som vi som international nødhjælpsorganisation kun kan drømme om mange andre steder i verden – men ikke desto mindre et engagement, som i høj grad gør det muligt at aktivere ressourcer på tværs af sektorer.

Den mulighed må vi ikke forspilde. 

Den danske udenrigspolitiske strategi skal have et stærkt fokus på EU og sikre, at det ikke kun er Danmark, der øger fokus på de østlige nabolande og den tværsektorielle tilgang.

Vi har brug for, at hele EU sikrer, at både stat, virksomheder og civilsamfund bliver tænkt sammen, så vi i fællesskab kan skabe de bedst mulige forudsætninger for vores østlige naboer.