Borgerprotester kan bremse nye hjemløseboliger: Min datter skal ikke lege der, hvor der sælges stoffer, siger beboer

Både på Københavns Rådhus og Christiansborg er der ambition om, at flere hjemløse skal væk fra gader og herberg og ind i egen bolig. Men nu er to byggerier af såkaldte skæve boliger i København stødt på grund, fordi lokale borgere protesterer mod at få de hjemløse som naboer. 

Karina Vestergård Madsen har været socialborgmester siden 2022. 
Karina Vestergård Madsen har været socialborgmester siden 2022. Foto: Philip Davali / Scanpix
Søren Dahl

Byggeriet af svært nødvendige boliger til hjemløse i København er løbet ind i problemer, fordi borgerne i to parcelhuskvarterer har udtrykt voldsom kritik af byggeriet.

Jeg har ikke noget større ønske om at bo 200 meter fra nyopførte boliger til stofmisbrugere, og jeg har ikke lyst til, at min 4-årige datter skal lege i et område, hvor der eksempelvis bliver handlet med narkotika.

Lars Balstrup, beboer ved Lindholmsvej

Sagen drejer sig om opførelsen af 54 såkaldte skæve boliger, som Københavns Kommunes socialforvaltning vil opføre på fem forskellige lokationer i hovedstaden. 

Men nu er byggeriet grundstødt, fordi kommunen har fået hundredevis af protester fra beboere og grundejerforeninger omkring Radisevej på Amager og Lindholmsvej i Brønshøj. 

"Jeg forstår ikke, at man er nået frem til, at vores vej er den bedst egnede placering til de her boliger," siger Lars Balstrup, der bor tæt på Lindholmsvej, og har talt de utilfredse grundejeres sag på et møde i socialudvalget i Københavns Kommune.  

Vil ikke bo tæt på stofmisbruger-boliger

Af et notat om sagen fremgår det, at Brønshøj-Husum Lokaludvalg har modtaget 195 underskrifter imod byggeriet af skæve boliger på Lindholmsvej, og yderligere 20 skriftlige henvendelser fra borgere, der udtrykker bekymring og utryghed overfor projektet. 

Fakta: Mangel på billige hjemløseboliger skaber problemer i København

De skæve boliger, som Københavns Kommune gerne vil opføre, er en central del af den hjemløsereform, som regeringen under tidligere socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil vedtog i 2022.

Den har til formål at få flere hjemløse væk fra gaden og midlertidige ophold på herberg og i stedet gøre dem i stand til at skabe et liv i egen bolig. 

I Københavns Kommune er der dog langtfra det antal boliger, som der er brug for, viste en analyse fra Kraka Advisory i 2023

Derfor bliver kommunens mange hjemløse ofte nødt til at ty til midlertidige løsninger såsom herberg, hvis de skal have tag over hovedet.

Som led i hjemløsereformen begrænsede regeringen kommunernes mulighed for at få refusion for de udgifter, som kommunerne har til hjemløse borgere, der overnatter på herberg. 

Det har betydet, at politikerne på Københavns Rådhus flere gange har måtte afsætte ekstrabeløb til at betale regningen for den manglende refusion. 

"Vi har i forvejen et hårdt hjemløsemiljø omkring Vanløse Torv, og et andet område med mange udsatte, kun en kilometer væk. Derfor mener jeg, at man risikerer at skabe unødvendig utryghed, hvis man placerer flere skæve boliger her," siger Lars Balstrup. 

Er det her ikke bare udtryk for, at I er nogle ressourcestærke borgere, der er gået sammen om at forhindre, at der kommer til at bo hjemløse og udsatte i jeres nærområde, fordi det er ubelejligt for jer? 

"Der er selvfølgelig et element af, at det skal være trygt for både voksne og børn at færdes i nærområdet. Jeg har ikke noget større ønske om at bo 200 meter fra nyopførte boliger til stofmisbrugere, og jeg har ikke lyst til, at min 4-årige datter skal lege i et område, hvor der eksempelvis bliver handlet med narkotika," siger Lars Balstrup. 

"Men processen i det her har været dybt kritisabel. Det har virket til, at man har ville haste godkendelsen af byggeriet igennem, fordi man godt ved, at der ville komme klager, og det har man ikke lige orket," tilføjer han. 

Altinget har præsenteret socialborgmester Karina Vestergård Madsen for Lars Balstrups kritik. 

Socialborgmesteren skriver i et svar til Altinget: 

"Hvis vi fra politisk side skal sikre en tidlig inddragelse, så kan det kun ske, hvis lokalområdet bliver hørt, før der er sket en politisk behandling. Det betyder så også, at der vil være en lang række spørgsmål, som endnu ikke er afklaret, når den tidlige inddragelse begynder. Jeg er dog enig i, at den første høringsfrist skulle have været forlænget, fordi den lå op til sommerferien. Det har jeg bedt forvaltningen være mere opmærksom på fremover."

Det handler også om at sikre, at der er en realistisk chance for, at de udsatte, der skal bo i de skæve boliger føler sig velkomne, og kan eksistere i nogenlunde harmoni med de borgere, der bor der i forvejen.

Line Ervolder, medlem af socialudvalget, medlem af Borgerrepræsentationen (K)

"Usikkert" om byggeri kan rykkes

Københavns Kommune har ligeledes fået en række skrivelser fra borgere og lokaludvalg, der er imod opførelsen af skæve boliger på Radisevej, der ligger på Vestamager. 

Borgernes utilfredshed består hovedsagligt i, at der i forvejen ligger en række tilbud til socialt udsatte i området ved Radisevej.

Bekymringen er derfor, at placeringen af flere skæve boliger vil føre til mere utryghed og kriminalitet i området. 

Samtidig er borgerne utilfredse med, at projektet vil kræve, at der bliver nedlagt et grønt område i kvarteret. 

På et møde i socialudvalget 18. september besluttede et enigt socialudvalg at udskyde beslutningen om placeringen af de fem nye skæve boligafdelinger, og få embedsværket til at "afklare en række faglige spørgsmål"

Socialforvaltningen gør det dog klart, at det ikke som udgangspunkt er muligt at finde alternative placeringer til hjemløseboligerne, hvis politikerne vælger ikke at gå videre med de lokationer, der allerede er udvalgt. 

"Hvis en eller flere af de fem placeringer i denne indstilling fravælges, vil disse ikke blive erstattet af andre placeringer, da de alternative placeringer fortrinsvist er beliggende i byudviklingsområderne og derfor ligger for langt ude i fremtiden til at kunne indgå i denne runde af nye skæve boliger", skriver forvaltningen i den orientering, som politikerne har modtaget om sagen. 

Altinget har efterfølgende spurgt Socialforvaltningen, om der kan findes andre lokationer til de skæve boliger, hvis politikerne vender tommelfingeren ned til de grunde, som forvaltningen allerede har foreslået. 

I et svar skriver forvaltningen:

"På baggrund af den screening, der er foretaget af mulige placeringer, er der ikke fundet andre placeringer, der umiddelbart og indenfor en 5-årig tidshorisont kan anvendes til opførelsen af skæve boliger. Det betyder, at det er usikkert, om der vil kunne tilvejebringes nye skæve boliger indenfor de kommende 5 år, hvis de foreslåede placeringer ikke godkendes".

De øvrige steder, hvor Københavns Kommune vil bygge skæve boliger er på Vadsbygade på Vesterbro og Bådehavnsgade i Sydhavnen.

Derudover skal der efter planen opføres 12 skæve boliger ved Valby Idrætspark. Socialforvaltningen har modtaget ét høringssvar fra Valby Lokaludvalg, der udtrykker bekymring over byggeriet.

Borgmester: Jeg lytter

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) vil ikke entydigt svare på, om hun mener, at der skal findes nye lokationer til de skæve boliger på Lindholmvej og Radisevej i lyset af borgernes protester. 

Min bekymring er, at hvis vi tillader, at en vej kan fjernes fra listen, så vil de andre også ud. Det kræver noget ekstra at sige ja til skæve boliger, og det forstår jeg godt.

Karina Vestergård Madsen, socialborgmester (EL)

"Det er vigtigt for mig at tage den tilsyneladende store bekymring, der er opstået, alvorligt," siger socialborgmesteren. 

"Derfor mener jeg også, at det rigtige er at genbesøge det forslag, forvaltningen er kommet med, og undersøge, om der kan gøres mere for at betrygge borgerne i, at de skæve boliger kan bygges på en måde, så de udsatte borgere kan indgå i nærmiljøet på en positiv måde," tilføjer hun. 

Din egen forvaltning skriver, at det ikke er muligt at finde nye steder at bygge hjemløseboligerne, hvis I fravælger en eller flere af de placeringer, de allerede har peget på. Så I har vel ikke rigtigt noget valg, hvis de her boliger skal bygges? 

"Det er korrekt, at vi ikke har en stor pulje af steder, hvor de her boliger kan placeres. Men jeg vil ikke kortslutte processen ved allerede at lukke diskussionen ned nu," siger borgmesteren. 

Dit embedsværk har udvalgt de placeringer, som det mener er bedst, og skriver, at det ikke er muligt at finde andre. Er det her ikke bare udtryk for, at der er nogle ressourcestærke københavnere, der nu har brokket sig til, at der alligevel ikke skal bygges hjemløseboliger i deres kvarter, fordi det er ubekvemt for dem? 

"Når man spørger, så skal man også lytte til det, der bliver svaret. Ellers kan man lige godt lade være. Jeg er en borgmester, der gerne vil spørge borgerne. Og jeg vil også gerne tage de svære snakke og bruge den tid det kræver for at se, om der kan være en mulighed for, at det her kan lykkedes," siger Karina Vestergård Madsen. 

"Men min bekymring er også, at hvis vi tillader, at en vej kan fjernes fra listen, så vil de andre også ud. Det kræver noget ekstra at sige ja til skæve boliger, og det forstår jeg godt. Ikke fordi det er mennesker, der egentlig laver så meget ballade. Det er som regel mennesker, der passer sig selv og har brug for ro," tilføjer hun. 

K vil se på nye lokationer 

Hos Konservative på Københavns Rådhus understreger Line Ervolder, at det betydelige antal protester mod byggeriet af de skæve boliger på Lindholmvej og Radisevej "gør indtryk". 

"Derfor er vi også klar til at se på, om der kan findes andre steder at bygge skæve boliger end på de to veje. For det er i vores optik helt legitime bekymringer, som beboerne har rejst," siger Line Ervolder. 

"Det handler også om at sikre, at der er en realistisk chance for, at de udsatte, der skal bo i de skæve boliger føler sig velkomne, og kan eksistere i nogenlunde harmoni med de borgere, der bor der i forvejen," tilføjer hun.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Laura Rosenvinge, skriver i en SMS, at politikerne er nødt til at få inddraget de berørte borgere og lokaludvalg ordentligt. 

"Det er også grundlaget for, at et enigt socialudvalg besluttede at sende sagen tilbage til forvaltningen," skriver ordføreren. 

Socialforvaltningen oplyser til Altinget, at det endnu ikke er fastlagt, hvornår Socialudvalget igen skal behandle sagen om de skæve boliger.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Vestergård Madsen

Socialborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.comm.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024