På trods af advarsel fra eksperter: Regeringen går efter kvælstof-model, hvor landbruget slipper billigst

Overfor DR slår Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, fast, at partiet ikke vil gå med til en model, der slækker på kravene til, hvor meget kvælstof landbruget må udlede.

"Hele den her øvelse går jo ud på, at i forhold til de udledninger, vi har i dag, skal der komme mindre kvælstof ud i de danske fjorde, ikke mere. Så vi kan selvfølgelig ikke leve med en model, der ender med, at der kommer mere kvælstof ud, end der gør i dag," siger Martin Lidegaard til DR.

Også SF og Konservative har meldt ud, at de vil presse på for, at man arbejder videre med første scenarie, der hæver kvælstofindsatsen. Ingen af partierne vil dog svare klart på, om de kan være med i trepartsaftalen, hvis det bliver med den mildeste kvælstofmodel, som regeringen vil have.

Altinget har spurgt trepartsminister Jeppe Bruus, hvorfor regeringen i den politiske trepartsaftale lægger op til den kvælstofmodel, som flere eksperter advarer imod at bruge. Han svarer skriftligt:

"Vi er ikke i mål, før der er god tilstand i vores vandoplande. Som minister kommer jeg ikke til at tage pressen med ind i forhandlingslokalet, og diskuterer derfor ikke konkrete scenarier i offentligheden. Men jeg er fuldstændig enig i, at der bliver udledt alt for meget kvælstof i vores fjorde og kyster. Uanset scenarie skal der skal tages et voldsomt spring frem i forhold til at begrænse udledningerne,” siger ministeren til Altinget og DR.

I udkastet til den politiske trepartsaftale fremgår det, at regeringen vil genbesøge kvælstofindsatsen hvert tredje år fremover. Derudover skriver regeringen i udkastet, at man vil sætte et endnu ubestemt millionbeløb af fra 2024 til 2026 i den grønne arealfond til at sikre kvælstofreduktioner hurtigt.

Advarsel fra eksperter

Siden Finansministeriet i september kom med de tre bud på kvælstofreduktioner de kommende år, har adskillige eksperter har sagt, at regeringen bør gå med den første model, der hæver kvælstofindsatsen. 

Regnemetoden bag de to andre modeller er nemlig forældet og dermed mere upræcis, lyder kritikken fra Karen Timmermann, der er professor ved DTU.

“Det er ikke den bedste videnskabelige metode til at fastlægge miljømål, som er anvendt i scenarie 2 og 3. Og hvis man vælger at bruge de scenarier, så bliver miljømålene i danske kystvande heller ikke konsistente,” har hun tidligere udtalt til Altinget.

Også Stiig Markager, der er professor i vandmiljø hos Aarhus Universitet, har kritiseret beregningerne af, hvor meget kvælstof der skal reduceres for at redde de danske fjorde fra fedtemøg, fiskedød og iltsvind.

“Jeg er helt sikker på, at de kvælstoftilførsler, der ligger i scenarie 2 og 3 overhovedet ikke er tilstrækkelige for at kunne nå god økologisk tilstand,” har han tidligere udtalt til Altinget.

Spørger man Danmarks Naturfredningsforening, der er en af aktørerne bag regeringens trepartsaftale fra juni, er det uacceptabelt, hvis der bliver slækket på kvælstofkravene i den politiske aftale.

"Det er fuldstændig absurd, at regeringen nu lægger op til at gå direkte imod forskernes anbefalinger og forsøger at løse problemet gennem skrivebordsøvelser," siger præsident i DN, Maria Gjerding Reumert, og uddyber:

"Vores farvande er ramt af det værste iltsvind i 22 år, og det er en regulær miljøkatastrofe, der udspiller sig."