Tilbage på toppen: Heunicke er igen den mest populære minister

På trods af tidligere havskandaler og møgsager genvinder Magnus Heunicke pladsen som Danmarks mest populære minister. "Kritikken er glemt," lyder det fra Altingets politiske redaktør. 

Udover at være den mest populære minister, er Magnus Heunicke også et af regeringens mest kendte ansigter
Udover at være den mest populære minister, er Magnus Heunicke også et af regeringens mest kendte ansigterFoto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Oskar Hammer Sylvestersen

Miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) er igen Danmarks mest populære minister.

Det viser en ny måling, Epinion har lavet for Altinget og DR.

Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, forklarer miljøministerens stigende popularitet med, at en række møgsager på ministerens ressortområde nu er fortid.

"Han har været igennem et stormvejr på Christiansborg og i pressen omkring havmiljø. Men det er ved at være et stykke tid siden, vi har hørt noget om det, så hele kritikken er glemt," siger han og fortsætter:

"Magnus Heunicke er ikke længere en nøglespiller i dansk miljø- og klimapolitik, ministeriet for den grønne trepart har fået så meget af miljøministeriets portefølje."

Magnus Heunicke har tidligere domineret listen, hvor hans popularitet særligt steg under coronakrisen. Men i maj 2024 blev han vippet af pinden af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). 

Læs også

Tre møgsager 

Det var Berlingskes dækning af iltsvindet i det danske havmiljø, Nordic Waste-skandalen og udledninger af skadelige stoffer fra Cheminova, som kostede Magnus Heunickes meget af sin popularitet. Det forklarede politisk kommentator Hans Engell til Altinget tilbage i maj. 

"Hans store problem er, at tre kæmpestore møgsager har kostet rigtigt dyrt på tilliden," sagde han og fortsatte.

"Miljøministerposten kan være en farlig post, fordi forventninger er på et højt niveau, som skiftende ministre ikke har kunnet levere på. De grundlæggende problemer er der stadigvæk. Fiskene dør stadigvæk. Fjordene er stadigvæk sten døde. Og det bliver værre og værre."

Senest i juni gik en bred del af oppositionen sammen i Altinget for at dele deres frustration med Magnus Heunickes plan for havmiljøet. 

Listen over ministrenes popularitet er lavet ved at beregne forskellen på, hvor mange vælgere der opfatter ministrene henholdsvis positivt og negativt. Og her er Magnus Heunicke øverst med 17 procent. 

Læs også

Ro i maven

Udover at være den mest populære minister, er Magnus Heunicke også et af regeringens mest kendte ansigter. Kun statsminister Mette Frederiksen (S) og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (M) overgår ham.

Og det skyldes igen hans fortid som sundhedsminister i coronaårene, forklarer Esben Schjørring. 

"Magnus Heunicke var jo ekstremt meget i medierne og på fjernsynet hele vejen igennem covid. Og det er klart, at det, specielt i begyndelsen, var et chok og landet var i krisetilstand, og derfor var alles opmærksomhedsfelt rettet mod Christiansborg og Magnus Heunicke." 

Alle politikere arbejder jo konstant med deres eget genvalg, og det her er noget, som kan give Magnus Heunicke ro i maven.

Esben Schjørring
Politisk redaktør

Hvad kan Magnus Heunicke bruge sin høje popularitet til?

"I en tid, hvor Mette Frederiksen er kronisk upopulær, har hun brug for assistance fra hendes mest populære folk. Og der er Heunicke en af dem. Når han kommer frem på scenen, er der en anden velvillighed, og det samme gælder for Mattias Tesfaye og Nicolai Wammen, der også ligger højt," siger Esben Schjørring.  

Og Mette Frederiksen har brug for politikkere, som kan gå ud og trække stemmer til Socialdemokratiet. Partet er nemlig gået markant tilbage i meningsmålingerne siden valget. Hvis der var valg i dag, ville de gå fra 50 mandater til blot 36. 

Magnus Heunickes høje popularitet er derfor noget, som kan give ham en vis tryghed, lyder det fra Esben Schjørring. 

"Alle politikere arbejder jo konstant med deres eget genvalg, og det her er noget, som kan give Magnus Heunicke ro i maven. Han har stadig enormt meget rækkevidde og stemningen omkring ham er overvejende positiv."

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024