Departementschefer efter job-boom i staten: "Vi bliver nødt til at få lagt en dæmper på det"

Ministre med sparekataloger

Regeringen vil skære 1.000 ansatte i staten, og det arbejde er sat i gang, fortalte Kent Harnisch fra scenen.

"Af respekt for processen er det begrænset, hvor meget jeg kan sige endnu. Men alle kommer til at bidrage," sagde han og fortsatte:

"Alle ministre er blevet bedt om at møde op med et katalog over opgaver, som vi ikke behøver at løse eller i hvert fald ikke behøver at bruge så mange kræfter på fremadrettet. Det frigiver nogle årsværk, og så tager vi den derfra."

Det gik debattens moderator, Susanne Hegelund fra Hegelund & Mose, til at spørge, om det er realistisk at gå endnu længere og spare 10.000 årsværk, som DI har foreslået.*

Hvis ikke vi får gjort noget ved de problematikker, kan jeg godt blive bekymret for statens evne til på lang sigt at tiltrække de rigtige folk med de rigtige kompetencer

Kent Harnisch
Departementschef i Finansministeriet

Det forholdt departementschefen sig mere skeptisk til.

"Det lyder voldsomt. Hvis du spørger mig, om vi kan skære 10.000 væk fra staten i morgen og stadig levere de samme løsninger med den samme kvalitet og samme hastighed, så vil mit svar være nej," sagde han.

Kollegaen i Beskæftigelsesministeriet, Søren Kryhlmand, understregede behovet for, at opgaver og ansatte passer sammen.

"Hver gang en minister beder om noget og har nogle ønsker, så skal vi være gode til at tydeliggøre, hvad det er for administrative byrder, der følger med. Det er ikke det samme, som at man ikke skal gøre det, for det er jo et politisk valg, men vi har en opgave i at tydeliggøre konsekvenserne af de valg, man træffer," sagde han.

Genkender ikke kritik

En anden del af debatten drejede sig om arbejdsforhold i ministerierne.

De er blevet kritiseret i en artikelserie i Zetland, der har beskrevet, hvordan embedsmænd arbejder i noget nær døgndrift, med hjernerystelse og under barsel. Et andet eksempel fra dækningen er, at der er græderum i ministerier, hvor medarbejdere under hårdt pres kan tage en pause. 

Kritikken er også kommet fra Djøf, der tidligere i år udgav en analyse, hvor 40 procent af de statsansatte medlemmer svarede, at de kun forventede at kunne holde til at blive i deres nuværende stilling i op til to år.

Det er en kritik, som departementscheferne understregede, at de tager meget alvorligt, men som de ikke finder fuldstændigt retvisende, lød det i teltet.

"Vi kan nok ikke hele vejen igennem genkende det billede, der er blevet tegnet. Jeg har aldrig mødt et græderum. Vi har det i hvert fald ikke i Beskæftigelsesministeriet," sagde Søren Kryhlmand.

Også Kent Harnisch mener, at kritikken af arbejdsmiljøet er delvist forfejlet. 

"Jeg tror, at jeg taler på vegne af os alle sammen, når jeg siger, at det ikke er noget, vi kan genkende som det generelle billede i centraladministrationen. Men det ændrer ikke på, at det er noget, vi er nødt til at reagere på. Blandt andet fordi der er så få, der ved, hvordan det er at arbejde i et ministerium, så de historier kommer til at præge opfattelsen af det," sagde departementschefen.

Han frygter, at et dårligt image kan gøre det sværere at tiltrække den rigtige arbejdskraft til Slotsholmen.

"Hvis ikke vi får gjort noget ved de problematikker, kan jeg godt blive bekymret for statens evne til på lang sigt at tiltrække de rigtige folk med de rigtige kompetencer. Og det har Danmark ikke råd til," sagde han.

*Artiklen er rettet 15. juni klokken 8.30. I en tidligere udgave fremgik det, at KL har foreslået at skære 10.000 ansatte i staten. Det er retteligt DI, der har stillet det forslag. Altinget beklager fejlen.