Kandidatuddannelse i sygepleje står til lukning: Universitetet føler, at de har fået armen vredet om
Sygeplejekandidaten i Emdrup er på listen over uddannelser, der står til at blive lukket som følge af den politisk bestemte udflytningsaftale. Universitet mener, at de har haft begrænsede handlemuligheder.
!["Jeg ved, hvilke udfordringer vi står i, og gennem kandidaten bliver vi netop uddannet i at kunne analysere sammenhænge og finde ud af, hvordan man eventuelt kan få omfordelt eller implementeret en anden praksis," siger Dorthe Hesselbjerg, som studerer på sygeplejenkandidaten. (arkivfoto)](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/251166/89503.jpg)
![Freja Søgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5093-freja-soegaard--2-48.jpg)
Freja Søgaard
JournalistDet er ikke med god vilje, at kandidatuddannelsen i sygepleje står til at blive nedlagt på Sjælland.
Sådan lyder det fra Hans Erik Bøtker, der er konstitueret dekan på det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet.
I dag udbydes kandidatuddannelsen både i Aarhus og Emdrup, men som en konsekvens af Christiansborgs udflytningsaftale planlægger universitetet nu at lukke ned for uddannelsen på Sjælland.