Dødsfald: NIRAS-medstifter Jørgen Kristian Nielsen (92)
Civilingeniør, tidligere NIRAS-direktør og tidligere formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører Jørgen Kristian Nielsen er død i en alder af 92 år.
Julie Arnfred Bojesen
ProjektassistentJørgen Kristian Nielsen, som var medstifter af og mangeårig direktør i ingeniørfirmaet NIRAS, er død 8. november 2017.
Jørgen Kristian Nielsen var uddannet civilingeniør og stiftede NIRAS sammen med Konrad von Rauschenberger i 1956. Han var direktør frem til 1986 og fortsatte derefter som bestyrelsesformand. Han var også bestyrelsesformand for N&R-gruppen fra 1971 til 1990 samt formand for N&R Fonden.
Jørgen Kristian Nielsen var fra 1967 til 1973 formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, formand for Statens Byggeforskningsinstitut fra 1979-1985 samt formand for Dansk Geoteknisk Institut fra 1987 til 1988.
Han har været involveret i en række Danida-projekter og var også med til at grundlægge blandt andet Selskabet for Arktisk Forskning og Teknologi, Artic Consultant Group og Dangroup.