Analyse af 
Martin Breum

Breum: Trangen til at hacke klimaet vokser blandt politikere og forskere i Arktis

Temperaturerne stiger tre til fire gange hurtigere i Arktis end i resten af verden. Det giver medvind til nye, kontroversielle teknologier, som kritikere frygter vil undergrave den grønne omstilling og gøre uoprettelig skade på naturen.

Lodrette, fleksible gardiner fastgjort til havbunden i eksempelvis isfjorden i Ilulissat er blandt de kontroversielle løsninger, der i stadigt højere grad bliver talt seriøst om.
Lodrette, fleksible gardiner fastgjort til havbunden i eksempelvis isfjorden i Ilulissat er blandt de kontroversielle løsninger, der i stadigt højere grad bliver talt seriøst om.Foto: Karlheinz Schindler/AP/Ritzau Scanpix
Martin Breum

I marts i år blev et verdenskendt videnskabeligt projekt på Harvard University i USA endegyldigt opgivet. Bagude lå adskillige års kontroverser, skrig og skrål.

Mest berygtet blev projektet i 2021, da samerne i Nordsverige forhindrede Harvard-forskerne og Swedish Space Corporation i at sende en test-ballon op i luften over Kiruna i det svenske Arktis.

Harvard-gruppen ville teste udstyr til atmosfærisk spredning af kalkstøv og andre materialer, der kan sende solstråler tilbage mod himlen, før de rammer den arktiske havis, sneen eller andre dele af kloden.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arktis

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024