Ekspert: Sats på al anden arktisk turisme end krydstogtturisme
INDTÆGTER: Krydstogtgæster er den type af turister, der bruger færrest penge i land. De arktiske samfund bør derfor satse på al anden turisme end krydstogtturisme, mener ekspert.
![Krydstogtskib i havnen i Tórshavn.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/172093/44966.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørIngen gruppe af turister bruger så få penge som krydstogtturister.
Svein Larsen
Professor, Bergen Universitet
Antallet af krydstogtskibe på togt i de arktiske farvande vokser kolossalt i disse år, og adskillige nye krydstogtskibe kommer til. Således sejler 80 krydstogtskibe i dag jævnligt i de arktiske farvande, og 28 nye skibe er på vej i de kommende år.
Den mest populære grønlandske krydstogtshavn er Qaqortoq i Sydgrønland. Her forventes i alt 24 krydstogtskibe at have anløbet i 2018. 39 krydstogtskibe har indtil nu meldt deres ankomst i Qaqortoq i 2019. Mest populære færøske krydstogthavn er Tórshavn med 46 anløb i 2018 og udsigt til 60 anløb i 2019.
Dårligste type turister
Det er dog begrænset, hvor stor økonomisk afsmitning krydstogtturismen har på de arktiske og nordatlantiske samfund. Krydstogtturister er faktisk i et økonomisk perspektiv den dårligste type af turister.