Færøerne klar til at forhandle om radar
Forsvarsminister Trine Bramsen vil blive mødt med en række spørgsmål og krav fra de færøske politikere i sagen om den radar til overvågning af blandt andet russisk flytrafik, som Danmark ønsker at opstille på Færøerne.
![Den nye radar skal efter planen placeres på et plateau på det færøske fjeld Sornfelli, hvor en anden Nato-radar tidligere har stået.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/242852/79870.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørDen færøske landsstyremand for udenrigsanliggender, Jenis av Rana, har fået grønt lys fra det færøske Lagtings udenrigsudvalg til at indlede forhandlinger med den danske regering om vilkårene for opsætning af en luftrumsovervågningsradar på Færøerne.
Det oplyser Jenis av Rana til den færøske radio- og tv-station KVF.
Han understreger, at udvalget ikke har taget endelig stilling til om en radar kan opsættes eller ej.