Fokus på selvstændighed i færøsk valgår
VALGÅR: Færøernes ønske om selvstændighed er større end mange danskere tror, vurderer forsker efter åbningen af det færøske parlament.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/171544/44368.jpg)
![Redaktionen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4694-redaktionen-2-48.png)
Redaktionen
Af Lau Øfjord Blaxekjær
Den 29. juli ved Færøernes nationaldag og Olai-festligheder, ólavsøka, åbnede lagmand Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin) Færøernes Lagting for det nye år. Siden er tiden gået med ophedet debat i og uden for Lagtinget. Det er nemlig valgår, og flere temaer sætter tingene på spidsen, og politikere og meningsdannere har brug for at markere sig. I den traditionsrige åbningstale med overskriften: "Alle vinder, når familierne trives" indrammede lagmanden det seneste års og ikke mindst det kommende års store politiske slag i en fortælling om familien som det vigtigste i livet.
Og, underforstået, et ansvarligt Landsstyre leder landet til gavn for alle familier (og familietyper) – ikke nogle få velbjergede familier. I de foregående år har spørgsmål om fiskerireform været den store slagmark, der nær kostede Landsstyret livet sidste år under lovbehandlingen. Men fiskerireformen blev gennemført.