Jurist: Kolonihistorien skal ud af skyggerne

Tupaarna Egede, en ung grønlandsk kvinde i Danmark, er for nyligt blevet presset af sin danske sagsbehandler til at få en abort. Grønlandske ekspedienter må ikke snakke grønlandsk med grønlandske kunder.

Dette er blot få af de oplevelser, som grønlændere møder i Danmark, og som alle understreger det stadig eksisterende problem med diskrimination, som Danmark har. Tilfældene er sjældent overlagt diskriminerende og bunder som regel i en uvidenhed om forholdet mellem Danmark og Grønland.

Uagtet intentionen resulterer denne uvidenhed ofte i ubehagelige situationer med racistiske fortegn. Denne uvidenheden er noget, som vi bør og skal gøre op med.

Undervisningsmateriale om kolonial historie mangler

I Danmark bliver man i folkeskolen undervist i historie, herunder en række obligatoriske emner som forholdet mellem Danmark, Sverige og Norge.

Hvad der mangler at blive nævnt er Danmarks koloniale og semikoloniale historie, der blandt andet udgør grobunden for, at rigsfællesskabet eksisterer, som det gør den dag i dag

Asta Naja Helms
Uddannet jurist fra Københavns Universitet

Hvis man læser Undervisningsministeriets fælles mål og undervisningsvejledninger om historie, ser man oplistet en række historiske forhold, der har haft betydning for Danmarks historiske udvikling.

Dette indbefatter en række forskellige emner, men hvad der mangler at blive nævnt, er Danmarks koloniale og semikoloniale historie, der blandt andet udgør grobunden for, at rigsfællesskabet eksisterer, som det gør den dag i dag. Dette er forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland, som stadig hører til det danske kongerige – vores rigsfællesskab.

Går man ind på Danmarks læringsportal, kan man finde en begrænset række artikler og emner omkring rigsfællesskabet, herunder Færøerne og Grønland.

Men ikke et fyldestgørende pensum materiale om Danmarks tid som koloniherre, selvom denne strækker sig helt frem til 1953, hvor Grønland blev et ligestillet amt med andre amter i Danmark.

Skolepensum kan bekæmpe fordomme

Med indførelsen af Grønlands selvstyrelov i 2009 bekræftede Danmark endnu engang, at Danmark og Grønland skulle være ligestillet på trods af det over- underordnelsesforhold, der historisk har eksisteret. Alligevel eksisterer fordomme om grønlændere i bedste velgående i Danmark.

En proaktiv løsning vil være, at Danmark og Grønlands koloniale forhold bliver en obligatorisk del af skolepensum. Hvis man formår at give et indblik i Danmarks fortid som koloniherre, og hvilken betydning dette har haft har for de kolonier, der stadig lider af de postkoloniale spor, kan man bekæmpe den uvidenhed, der medfører fordomme og diskrimination.

Regeringen skal tage ansvar 

Der har været flere tiltag omkring dette, blandt andet af De Grønlandske Huse og Ungdommens Røde Kors, men det er i sidste ende den danske regerings ansvar at inkludere emnet som en obligatorisk del af pensum.

Det er på tide, at den danske regering sørger for, at der ikke kun bliver undervist i Danmarks historie på en måde, der glorificerer Danmark, men også om de forhold, der gemmer sig i skyggerne og har haft enorm betydning for især Grønlands udvikling.

En indførelse af obligatorisk undervisning om Danmarks koloniale forhold vil ikke blot være den spæde start på præventivt at bekæmpe racisme, men vil ligeledes sørge for, at der er en generel forståelse og empati for et folkefærd, der stadig kæmper med eftervirkningerne af det postkoloniale forhold.