Nyvalgt ny arktisordfører i Venstre
POST: Christoffer Aagaard Melson er Venstres nye Arktisordfører, efter at Kristian Jensen blev fyret fra posten.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/191125/63728.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørVenstre har nu fundet en ny arktisordfører, efter at tidligere næstformand Kristian Jensen i januar hen over en weekend fik frataget ordførerskabet - som var Kristian Jensens eneste - efter at han havde givet et avisinterview, som ikke faldt i god jord hos partiledelsen.
Valget er faldet på 35-årige Christoffer Aagaard Melson, der gjorde debut i Folketinget efter valget i juni sidste år, hvor han fik 7.550 stemmer og sikrede sig det femte af Venstres seks mandater i Sydjyllands Storkreds.
Han er opstillet for Venstre i Vejle Nordkredsen og har siden 2014 været medlem af Vejle byråd. Melson har en kandidatgrad i analytisk journalistik (cand.public.) fra Aarhus Universitet og en bachelor i medievidenskab fra samme sted.