Kronik

Seniorforsker: Natos styrkemål spænder ben for dansk oprustning i Arktis

Danmarks fokus på at imødekomme Natos to-procentskrav giver ikke de store incitamenter til at bruge penge i Arktis. Derfor bør Danmark presse på for en revidering af Natos styrkemål, så de i fremtiden blandt andet indebærer isforstærkede krigsskibe med luftforsvar og antiubådskapabiliteter, skriver Liselotte Odgaard.

Amerikanske og grønlandske krav til fornyelse af den danske flådes kapaciteter udsætter Danmark for et krydspres, skriver Liselotte Odgaard. (På billedet ses en fransk fregat under Natoøvelsen 'Steadfast Defender 2024')
Amerikanske og grønlandske krav til fornyelse af den danske flådes kapaciteter udsætter Danmark for et krydspres, skriver Liselotte Odgaard. (På billedet ses en fransk fregat under Natoøvelsen 'Steadfast Defender 2024')Foto: Thibault Camus/AP/Ritzau Scanpix
Liselotte Odgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketinget skal senere i 2024 godkende aftalen mellem den danske og amerikanske regering fra december 2023 om at give amerikanske tropper adgang til flyvestation Karup, Skrydstrup og Aalborg i Jylland. Aftalen vil gøre USA's rolle i Europas forsvar mod trusler fra Rusland lettere.

Uddybningen af sejlrenden til Esbjerg havn, der sikrer, at Danmark kan modtage og sende allierede tropper og materiel fra Nordamerika videre i Europa, er ligeledes en vigtig brik i styrkelsen af det europæiske forsvar.

I Grønland har USA haft en adgangsgivende baseaftale siden 1951. Kongeriget Danmarks medlemskab af Nato i 1949 banede vej for Thulebasen, der blev etableret i Grønland i 1951 og i 2023 omdøbt til Pituffik Space Base. Navneændringen signalerer respekt for Grønland og for landets afgørende betydning for luftrumsovervågning i disse år, hvor Rusland opruster i Arktis – især i området omkring Barentshavet og på Kolahalvøen, der grænser op til Norge.

Russiske atommissiler med kurs mod det amerikanske fastland vil med stor sandsynlighed blive sendt gennem grønlandsk luftrum på grund af utilstrækkelig overvågning. Derfor udbygger USA i disse år satellitvarslingssystemet over Grønland.

USA's forventninger til dansk forsvar vokser

Kravene til dansk forsvars bidrag i Østersøregionen og i Arktis skærpes i disse år. USA signalerer øget fokus på arktisk og baltisk forsvar, men uden at områderne tilføres ekstra ressourcer af betydning på USA's forsvarsbudget. Det gælder især kapabiliteter designet til opgaver uden for USA's arktiske territorium, amerikansk kontrollerede baser og maritime zoner ved Alaska.

USA's forøgede fokus på Natos nordlige og nordøstlige flanke giver et øget pres på dansk forsvar.

Liselotte Odgaard
Senior Fellow, Hudson Institute

USA's forøgede fokus på Natos nordlige og nordøstlige flanke giver et øget pres på dansk forsvar. I debatten om Østersøforsvaret har der været meget fokus på den danske brigade og F-35 kampflyenes rolle i Natos forsvar.

Imidlertid må flådens rolle forventes at være mindst lige så central som hæren og flyvevåbenet. Forsvaret af de baltiske lande mod Rusland indebærer blandt andet behov for logistisk flådestøtte og minerydningskapaciteter fra Danmark. Dertil kommer behovet for et geografisk lagdelt luftforsvar.

I tilfælde af krig kommer missiltruslen fra Rusland mod danske strategiske aktiver som for eksempel infrastruktur, baser og hovedstadsområdet fra søsiden. Bekæmpelse af russiske luft- og missilstyrker kræver derfor ikke blot fly med missiler og landbaseret luftforsvar, men også permanent tilstedeværelse af maritime platforme med luftforsvar og helikopterbaserede anti-ubådskapabiliteter.

I Arktis er Natos forsyningslinjer mellem Nordamerika og Europa afgørende for at afskrække Rusland fra at angribe Europa, idet USA fortsat spiller en nøglerolle i et troværdigt europæisk forsvar. Dertil kommer truslen fra primært flådebaserede atombærende missiler i den vestlige del af Ruslands arktiske område.

I dag besidder Nato ikke de kapabiliteter, der skal til for at afskrække truslen om missilangreb mod USA fra russiske atomdrevne og -bevæbnede ubåde med base på Kolahalvøen ved den nordnorske grænse.

Læs også

Ingen arktiske Nato-lande har isforstærkede fregatter med både antiluft- og antiubådsudrustning. Derfor kan russiske ubåde i dag sejle ud fra Barentshavet gennem Bear Gap mellem norske Svalbard og Skandinavien og under den drivende polaris langs den østgrønlandske kyst og rundt om Uummarnnarsuaq igennem Greenland-Iceland-UK (GIUK) gap uden at blive opdaget. Derfra har ubådene adgang til Altanterhavet, hvor USA har svært ved at opspore dem.

De store huller i Natos forsvar af Nordamerika og forsyningslinjerne til Europa betyder, at USA med jævne mellemrum gør Norge og Danmark opmærksomme på behovet for at kunne blokere russisk adgang til Bear og GIUK Gap.

Små Nato-lande som Norge og Danmark med begrænsede forsvarsstyrker og legitime patruljerings- og overvågningsopgaver i de arktiske områder, hvor Natos forsvar er svagest, har nemlig de bedste muligheder for at afskrække Rusland uden at udløse et modsvar, der virker eskalerende.

Grønlandske forventninger til dansk forsvar

Danmark har ifølge Grundloven ansvaret for Grønlands sikkerhed og forsvar. Ikke desto mindre er Grønland og Danmark enige om at integrere Grønland i beslutningsprocesser vedrørende udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Herunder har Grønland siden 2023 haft sin egen Nato-repræsentation i Bruxelles. Grønland sidder også med ved bordet, når der forhandles med USA om øget overvågning af landets luftrum.

Ingen arktiske Nato-lande har isforstærkede fregatter med både antiluft- og antiubådsudrustning.

Liselotte Odgaard
Senior Fellow, Hudson Institute

I februar 2024 offentliggjorde Grønland sin første udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske strategi. I tråd med Danmarks strategi forpligter den grønlandske version landet på at arbejde for, at Arktis forbliver et lavspændingsområde.

Af den årsag er Grønlands krav til Danmark, at de fire inspektionsskibe af Thetis-klassen afløses af skibe, der er designet til at løse kystvagtsrelaterede opgaver med henblik på beskyttelse af befolkningen og kritisk infrastruktur.

Amerikanske og grønlandske krav til fornyelse af den danske flådes kapaciteter i Østersøen og Arktis udsætter Danmark for et krydspres vedrørende den del af forsvarsbudgettet, der går til sømilitære formål i årene, der kommer.

Hvordan kan Danmark håndtere de sømilitære krav

Den danske regering kan selvfølgelig vælge at stikke hovedet i busken i forhold til nogle af kravene og henvise til, at der lige nu kun er budgetteret med krigsskibe til Østersøen og desuden forsøge at imødekomme de grønlandske krav om styrkelse af kystvagtrelaterede opgaver.

Den grønlandske befolkning giver ikke point for omkostningstung isforstærkning af krigsskibe, eftersom Grønland ikke efterspørger militær oprustning i nærområdet.

Læs også

Mere bekymrende er der heller ikke point at hente i Natos styrkemål. Med det enorme fokus på at imødekomme Natos krav om, at medlemslande spenderer to procent af BNP på forsvaret, giver det ikke de store incitamenter for Danmark til at bruge penge på isforstærkning.

Den realistiske løsning synes at være, at Danmark udover krigsskibe i Østersøen imødekommer det grønlandske krav og samtidig samarbejder med Norge om at revidere Natos styrkemål, således at medlemslandene får point for de investeringer, som Nato rent faktisk har brug for.

Der kommer nye styrkemål i 2025, og målene evalueres hvert andet år, så der er gode muligheder for at tage disse spørgsmål op. Nato har behov for at identificere de kapabiliteter, alliancen skal bruge for at kunne gennemføre sin operative planlægning.

Danmark og Norge har suverænitetshåndhævelsesrettigheder og -pligter samt patruljeringsforpligtelser i henholdsvis GIUK og Bear Gap. Derfor er det oplagt at tænke fremad og prøve at sikre, at Nato anerkender, at der er behov for nye styrkemål, der indtænker behovet for troværdig afskrækkelse uden unødig eskalerende effekt. I Arktis indebærer det isforstærkede krigsskibe med luftforsvar og antiubådskapabiliteter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Liselotte Odgaard

Senior Fellow, Hudson Institute, Washington, D.C.
ph.d. international relations/det sydkinesiske hav (Aarhus Uni. 2000)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024