Sprogkrav del af intern formandskamp
ANALYSE: Landsstyreformand Kim Kielsens forslag om at alle danskere og udlændinge i Grønland lærer grønlandsk er en værdipolitisk kanin, som skal sikre, at Kielsen genvinder formandsposten i Siumut, vurderer eksperter.
![Landsstyreformand Kim Kielsen og statsminister Mette Frederiksen.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/199803/57278.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørGrønlands landsstyreformand Kim Kielsen bragte en gammel traver i grønlandsk politik til truget, da han i sidste uge foreslog, at danskere og udlændinge fremover skal lære grønlandsk og bestå eksamener, hvis de ønsker at arbejde og opholde sig i Grønland.
Sygeplejersker, akademikere, skolelærere og mange andre faggrupper med en stor andel af ikke-grønlændere skal dog ikke nødvendigvis indstille sig på at skulle terpe et af verdens sværeste sprog for at kunne blive ved med at være i landet.
For forslaget fra Kielsen skal ses i sammenhæng med formandsvalget i den sidste weekend i november i det store socialdemokratiske parti Siumut. Det vurderer flere analytikere og kendere af grønlandsk politik, som Altinget har talt med.