Tyskland etablerer arktisk kontor

Andreas Krog

Med vanlig sans for orden har Tyskland etableret et særligt arktisk kontor, der skal være bindeled mellem det politiske miljø, erhvervslivet og forskningsverdenen i forhold til Tysklands arktiske arbejde. Tyskland er ikke en arktisk nation, men har observatørstatus i Arktisk Råd og er blandt de førende lande indenfor arktisk forskning.

Kontoret vil fungere som neutral videnskabelig rådgiver ud i arktiske forhold for repræsentanter fra politik, forskning og industri og også arbejde tæt sammen med de arktiske landes ambassader i Berlin. Det arktiske kontor vil være en samarbejdsplatform og grænseflade mellem politik, industri og videnskab og give et samlet overblik over de forskellige aktiviteter.

Endvidere vil kontoret fortsætte de såkaldte "Arktis-Dialog"-møder. Her besvarer eksperter fra forskellige grene af forskningsverdenen regeringsrepræsentanternes spørgsmål.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024