Dagens overblik: Solceller skulle placeres på tage og langs motorveje, men stor pulje er ikke blevet rørt

Pulje til solceller i byerne og langs motorveje er ikke blevet brugt

I 2022 aftalte et flertal på Christiansborg, at man ville firedoble produktionen af sol- og vindenergi.

Og derfor afsatte man dengang 355 millioner kroner til etablering af solceller på tage i byerne og langs motorveje.

Men ikke en eneste krone er blevet udmøntet til den ambition.

Det skriver Jyllands-Posten.

I stedet har man halveret puljen og flere af pengene er blevet brugt til solcelle- og vindmølleparker, der primært placeres i Jylland. 

Det møder kritik fra Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen. 

"Det viser, at der ikke er den store interesse i, at byerne skal bidrage på det her område. Regeringen er nødt til snart at få øjnene op for, at det her knækker Danmark mere over og fører til faldende huspriser og landsbydød," siger hun til Jyllands-Posten.

Klimaministeriet forklarer til Jyllands-Posten, at pengene vil blive udmøntet i 2025. 

Sender brev til regeringen: Organisationer vil have en mere ambitiøs kvælstofindsats

Flere grønne organisationer sender nu et brev og opfordrer regeringen til at være mere ambitiøs, når det kommer til at mindske kvælstofudledninger. 

Det skriver Ritzau ifølge Berlingske.

I alt er 17 organisationer medunderskrivere på brevet, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace.

I forhandlingerne arbejdes der med tre modeller til, hvordan Danmark skal nå vandrammedirektivet og målet om godt vandmiljø i 2027.

Altinget har tidligere skrevet, hvordan et udkast til en aftaletekst viser, at regeringen lægger op til at gå med model tre, som vil give den mindste kvælstofreduktion af de tre modeller.

Organisationerne opfordrer regeringen til at vælge model et, der leverer den største kvælstofreduktion. 

"En bevidst underestimering af den påkrævede kvælstofindsats vil være et utilgiveligt politisk svigt, overfor havnaturen og overfor vore efterkommere," lyder det i brevet ifølge Ritzau. 

Flere og flere i EU vil kigge på en strammere asylpolitik

En strammere asylpolitik i EU og muligheden for at oprette modtagecentre uden for EU. 

Det er noget som flere og flere EU-lande er åbne for at kigge nærmere på. Ved EU-topmødet i Bruxelles, som finder sted torsdag og fredag i denne uge, blev der diskuteret migration blandt EU's regeringsledere. 

"Nu er vi der, hvor det er flertallet af de europæiske ledere, der ønsker sig at få strammet op i udlændingepolitikken, få styr på de ydre grænser og også se på nogle af de mere langsigtede løsninger, for eksempel centre uden for EU," sagde statsminister Mette Frederiksen (S).

Konkret er lederne blevet enige om, at der skal "overvejes nye måder at forebygge og bekæmpe irregulær migration på i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten", hvilket fra den danske regerings side tolkes som et skridt i den rigtige retning.

Læs mere om det her. 

DF vil sløjfe gammel regel om nordiske statsborgerskaber

I næsten 75 år har Danmark været en del af en aftale, der gør det nemmere at få et nordisk statsborgerskab, hvis man i forvejen har et statsborgerskab i et andet nordisk land.

Men det skal være slut, hvis det står til Dansk Folkeparti.

Det skriver TV 2.

"Når Sverige har tildelt mere end en million mennesker statsborgerskaber siden år 2000, så er det så ansvarsløs en politik, at vi er nødt til at tage den aftale op til genovervejelse," siger DF's udlændinge- og indfødsretsordfører, Mikkel Bjørn, til TV 2.