I over et år har han gransket unges mistrivsel for regeringen: "Hvis vi ikke tænker os godt om, risikerer vi at sygeliggøre det almindelige"

Danske svar på vestlige problemer

Hvad kommer fagpersoner og politikere til at kunne gøre anderledes, når de kan tale om det på nye og forskellige måder?

“Der er en risiko for, at de sundhedsfaglige discipliner får lov til at kolonisere den her samtale. Udfordringen, når det sker, er jo, at det så bliver det sværere for børn og unge selv, deres forældre, pædagoger, lærere og ledere i civilsamfundet at spille en rolle,” siger han og fortsætter:

“I det øjeblik vi bevæger os ind i det sundhedsfaglige landskab, så er der en risiko for, at vi skriver børn og unge, forældre, lærere og pædagoger og ledere i civilsamfundet ud af ligningen.”

Ifølge Rasmus Meyer arbejder Trivselskommissionen på at formulere et dansk svar på et vestligt problem.

Opgaven fra regeringen er beskrevet i et firesider langt kommissorium. De skal blandt andet komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel kan forebygges, samt hvordan robustheden blandt børn og unge kan styrkes. Samtidig er de blevet bedt om at se på indflydelsen fra sociale medier.

Kommissionens danske svar på det vestlige problem er ikke helt færdige endnu.

Men lige nu ligger der otte anbefalinger som tematikker i overskriftsform (se faktaboks i bunden af artiklen), som frem mod afslutningen af året skal blive til en række konkrete anbefalinger til, hvad Christiansborg skal gøre for at løse den udfordring, som Trivselskommissionen har brugt en del tid på at blive klogere på. Nemlig hvordan udfordringen med mistrivsel egentlig ser ud.

Den kan ifølge Rasmus Meyer opsummeres nogenlunde sådan her:

"Andelen af børn og unge, som har det rigtig godt, er blevet en lille smule mindre. Der er blevet en større gruppe af børn og unge, der slås med selvforholdet. Samtidig kan vi se, at der er en kønnet dimension,” siger han med henvisning til, at det især er gruppen af unge piger og kvinder, der mistrives på “en ny og anderledes måde.”

Se på udfordringer frem for diagnoser

Som en del af at beskrive udviklingen og formulere et nyt sprog for mistrivsel, har Trivselskommissionen ifølge Rasmus Meyer konstateret, at det især er diagnoser, der styrer hvilken hjælp børn og unge kan få.

Det skal være anderledes fremover, mener han.

“Det er en ret udbredt praksis, at diagnoserne bliver brugt til at regulere adgang til støtte og hjælp. Det kan i nogle tilfælde være super hensigtsmæssigt, men der er også andre scenarier, hvor det ikke er den mest hensigtsmæssige måde at gribe det an på,” siger Rasmus Meyer.

Hvordan kommer I konkret til at foreslå, at man skal gøre det anderledes i dag, hvis det ikke er diagnosebegrebet, der skal være bestemmende? 

Det er en ret udbredt praksis, at diagnoserne bliver brugt til at regulere adgang til støtte og hjælp. Det kan i nogle tilfælde være super hensigtsmæssigt, men der er også andre scenarier, hvor det ikke er den mest hensigtsmæssige måde at gribe det an på.

Rasmus Meyer
Formand, Trivselskommissionen

"Jeg tror en af de konkrete måder, man kan overveje at gøre det på, er at se på børn og unges funktioner og behov i stedet for at lade diagnoserne være den udløsende faktor.”

Hvad kunne det være for eksempel?

“Det kan jo være, man har det svært. At man har svært ved at koncentrere sig for eksempel. I stedet for at være optaget af bogstavskombinationen, så skal man være mere optaget af, hvordan det i praksis kommer til udtryk i daginstitutionen eller i skolen. Det er det, der skal være udslagsgivende for hjælpen. Også for at etablere et landskab, hvor forældre, lærere, pædagoger og ikke mindst de unge selv kan komme på banen.”

Der er som sådan ikke nogen bindinger på, hvad kommissionen må foreslå af ændringer. Men de har heller ikke fået en blankocheck til anbefalingerne:

Kommissionen skal “have blik for proportionalitet mellem udgifter og forventet betydning for trivsel,” lyder det i kommissoriet. Og hvis de foreslår noget, der er “omkostningstungt”, skal de anvise såkaldte “omprioriteringspotentialer.”

Rasmus Meyer kan ikke give et indblik i, hvad det kommer til at koste, hvis det fremover ikke skal være diagnoser, der regulerer adgangen til hjælp og støtte.

"Vi har ikke har det fulde overblik over økonomien, fordi anbefalingerne lige nu ikke er færdige,” siger han.

Men tror du, det bliver dyrere at ændre rettesnoren for, hvad der skal udløse hjælp, hvis man går over til at se på funktionsnedsættelser frem for diagnoser?

"Jeg tror ikke, vi behøver ændre så meget lovgivningsmæssigt. Jeg tror, det er nogle praksisser, man skal ændre kommunalt. Sandheden er jo, at der lige nu ikke er et lovgivningsmæssigt ophæng, som tilsiger, at diagnoserne skal være den regulerende faktor.”

Husk de udsatte unge

Kommissionen kommer omkring årsskiftet med en række konkrete anbefalinger til, hvordan trivslen blandt børn og unge kan forbedres.

Det bliver ikke kun et nyt sprog til at tale om udfordringerne, men også anbefalinger der kommer til at handle om regulering af børn og unges digitale liv.

Der kommer til at være anbefalinger, der handler om karakterdannelse og meningsfulde fællesskaber. Og der kommer forslag målrettet børnenes forældre og forældreskabet i sig selv.

"Jeg tror, vi kommer med en kombination af ‘plug and play’-løsninger, regulering, kulturforandringer, pædagogik, civilsamfundsindsatser og en del mere,” siger han.

Arbejdet har været i gang siden august 2023. Når Rasmus Meyer bliver spurgt til, hvad han særligt er blevet ekstra opmærksom på efter at have arbejdet koncentreret med emnet i mere end et år, fremhæver han særligt én ting: At selvom der er en ny udsathed på spil, så har mistrivsel stadig en “social dimension.”

"Nogle gange, når vi diskuterer de her spørgsmål, så kunne man godt få det indtryk, at den mistrivsel vi oplever i Danmark, er en mistrivsel som i særdeleshed berører middelklassens børn,” siger han og fortsætter:

“Men sandheden er, at det fortsat er de børn, der kommer fra hjem med vold og konflikter, skilsmisser, alkohol og misbrug, som er i størst risiko for at være i mistrivsel.”

Det er vigtigt, at den gruppe ikke bliver glemt, når vi diskuterer trivsel og mistrivsel - eller når politikerne skal diskutere løsninger efter anbefalingerne er præsenteret, påpeger han.

“Det er afgørende, at vi husker den gruppe af børn og unge, som måske ikke har så nemt ved at finde adgang til spalterne og den offentlige samtale, og at vi husker os selv på, at det fortsat er dem som slås mest, “siger han.

Det er også noget, I har fokus på i jeres anbefalinger?

"Ja.”

Trivselskommissionen regner med at være færdige med deres anbefalinger inden udgangen af 2024 og offentliggøre dem i begyndelsen af 2025.