Debat

Fageksperter: Syge børns ret til omsorg og pasning afhænger af fars og mors arbejdsgiver

Børn i Danmark har meget lidt og meget ulige adgang til omsorg, når de er syge. Meget afhænger af forældrenes overenskomst, og hvor velvillig og fleksibel arbejdsgiveren er, skriver fem fageksperter.

Fra politisk hold taler man gerne om, at alle børn skal have lige muligheder, og at vi som samfund skal tage hånd om børnenes tarv. Det burde være oplagt, at alle børn havde ret til at få den nødvendige omsorg ved sygdom, skriver fem fageksperter.
Fra politisk hold taler man gerne om, at alle børn skal have lige muligheder, og at vi som samfund skal tage hånd om børnenes tarv. Det burde være oplagt, at alle børn havde ret til at få den nødvendige omsorg ved sygdom, skriver fem fageksperter.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Muligheden for at passe sine børn ved sygdom - eller børns ret til at blive passet ved sygdom – er, som samspillet mellem forældres arbejdsliv og familiens hverdag i øvrigt, en gammel problemstilling. 

Børnekommissionen pegede på problemet for mere end 40 år siden i 1981.

Endnu tidligere i 1975 viste Socialforskningsinstituttets dagpasningsundersøgelse, at familierne oplevede, at der var problemer med at få passet familiens småbørn.

Dengang angav omkring halvdelen af alle familier med børn i daginstitution, at de ofte eller sommetider havde problemer med at få passet deres syge børn. 

I dag ser det ikke meget bedre ud. Med jævne mellemrum bliver de danske forældre spurgt, om de har erfaring med at sende børn i daginstitution, inden de er raske, og svaret er hver gang et rungende ja. 

Ansvaret ender hos den enkelte familie

Således talte Megafon tidligere på året med 524 forældre.

Skribenter:
  • Pernille Toop, jurist, Børnenes bureau
  • Sine Penthin Grumløse, docent, UC Absalon
  • Karen Lumholt, stifter, Familiepolitisk netværk
  • Nanna Høyrup, vuggestuepædagog, facilitator, Familiepolitisk netværk
  • Signe Nielsen, formand, Fola

Her svarede mere end syv ud af ti forældre, at de det seneste år mindst én gang havde afleveret deres barn med feber, snot, dårlig mave eller smitsomt udslæt. 

Det er da også et forhold, som med jævne mellemrum tages op af forældreorganisationer og fagforeninger, eksempelvis af BUPL, som citerer formanden for sammenslutningen af landets børnelæger, overlæge Klaus Birkelund Johansen: ”Daginstitutioner er rene smittecentraler”.

Vi har at gøre med et ældre, men ikke desto mindre aktuelt, problem, der - som med flere andre familiepolitiske forhold - ikke er fundet løsninger på.

Som situationen er med familiers work-life-balance, er sagen landet mellem flere stole. 

Det er et forhold, som forventes aftalt og løst af arbejdsmarkedets parter, og det er i sidste ende et forhold, den enkelte familie må finde sine individuelle løsninger på. 

Børns ulige ret til omsorg

Området for fravær på grund af børns almene sygdom er kun ganske sparsomt reguleret i ‘Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager’.

I Danmark har børn både meget lidt og meget ulige adgang til omsorg, når de er syge.

Pernille Toop, Sine Penthin Grumløse, Karen Lumholt, Nanna Høyrup og Signe Nielsen

Loven angiver, at ved akut opstået sygdom har den ene forælder ret til at holde fri fra arbejdet, hvis forælderens tilstedeværelse er tvingende nødvendig, og der er tale om force majeure. 

Det gælder også, hvis et barn kommer til skade i skole eller daginstitution.

Herudover er regler for fravær begrundet i et barns sygdom fastsat ved overenskomst eller individuel aftale. Og her bliver det spændende.

For hvis du er barn af en forælder, som er dækket af eksempelvis en af Finansforbundets overenskomster, vil din mor eller far ofte have ret til fem dages fri med løn.

Skal du som barn være helt sikker på, at dine forældre ikke ender i en kattepine, når du er syg, er det med at have forældre ansat i Norlys, som i år stolt proklamerede, at forældre fremadrettet ville have ubegrænset sygedage ved børns sygdom. 

Læs også

Anderledes ser det ud, hvis du er barn af eksempelvis en pædagog, hvor mor eller far kun har ret til barnets første og anden sygedag.

Vi står igen i den situation, at debatten om familiers vilkår, når børn er syge, strander ved en diskussion om, hvem der skal løse problemet.

Pernille Toop, Sine Penthin Grumløse, Karen Lumholt, Nanna Høyrup og Signe Nielsen

Hvis du som barn ikke er rask efter en dag eller to, kan dine forældre eksempelvis bruge af deres ferie, hvis dette vel at mærke kan aftales med arbejdsgiver.

Her bliver det indviklet, for hvad ligger der i ”kan aftales med arbejdsgiver”? 

Alt andet lige indikerer nævnte Megafon-undersøgelse, at når mere end syv ud af ti forældre det seneste år mindst én gang har afleveret deres barn sygt i institution, så trumfer hensynet til arbejdsgiver alt for ofte hensynet til barnet. 

Partier hævder at vægte børns trivsel højt

Børns adgang til omsorg, når de er syge, afhænger således i høj grad af forældrenes overenskomstmæssige forhold og herudover formentlig af, hvor velbemidlet og fleksibel arbejdsgiver er.

Konsekvensen er, at i Danmark har børn både meget lidt og meget ulige adgang til omsorg, når de er syge. 

Fra politisk hold taler man gerne om, at alle børn skal have lige muligheder, og at vi som samfund skal tage hånd om børnenes tarv.

Det burde være oplagt, at alle børn havde ret til at få den nødvendige omsorg ved sygdom. 

Det burde være oplagt, at alle børn havde ret til at få den nødvendige omsorg ved sygdom.

Pernille Toop, Sine Penthin Grumløse, Karen Lumholt, Nanna Høyrup og Signe Nielsen

Hvor længe skal danske børnefamilier acceptere, at Danmark ikke formår at passe godt nok på børnene, når de er syge, når eksempelvis Sverige for længst har indrettet arbejdsmarkedet på en måde, hvor alle syge børn har ret til omsorg til de er raske?

Da et borgerforslag om at sikre forældre ret til at passe børn ved sygdom blev fremsat i maj 2021, var hovedargumentet for at stemme imod forslaget, at det traditionelt set er arbejdsmarkedets parter, der skal løse disse problemer.

Det vil sige de samme argumenter, som vi så i 1980’erne, hvor samme problemstilling blev debatteret i folketingssalen. 

Vi står altså igen i den situation, at debatten om familiers vilkår, når børn er syge, strander ved en diskussion om, hvem der skal løse problemet.

Borgerforslaget blev forkastet, idet kun 16 stemte for. Det var politikere fra SF, EL, ALT og Susanne Zimmer, der dengang var uden for folketingsgrupperne. Imod stemte 72. Det var politikere fra S, V, RV, KF, NB, LA og Inger Støjberg, der dengang var uden for folketingsgrupperne. Hverken for eller imod stemte otte politikere fra DF.

Hvordan hænger disse stemmetal sammen med det faktum, at flere af ovennævnte partier hævder, at de har familiernes og børnenes trivsel højt oppe på deres agenda?

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sine Penthin Grumløse

Docent, Center for Pædagogik, Professionshøjskolen Absalon
cand.mag. europæisk etnologi Københavns Uni. 2008) ph.D. socialpsykologi (Roskilde Universitet 2014)

Karen Lumholt

Partner, Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation, talsperson, Familiepolitisk Netværk
lærer (N. Zahles seminarium 1984), journalist (DJH 1994)

Signe Nielsen

Formand, Fola
cand.scient adm. (Roskilde Uni. 2008)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024