Far til Københavns Kommune: I trækker tæppet væk under min søn

Til femårsundersøgelsen vurderede familiens læge, at man måske kan finde en diagnose på vores søn, hvis man iværksætter en udredning.

Men netop fordi han går i en lille, tryg og overskuelig børnehave, der igennem en målrettet indsats har formået at vende hans udvikling fra at være en bange og forsagt dreng til at være en glad og selvsikker lille københavner, blev vi enige om, at der ikke er nogen grund til at gøre ham til et diagnosebarn.

Han er dermed et klokkeklart eksempel på et af de sårbare børn, der gribes af Københavns små børnehaver. Og som potentielt sparer kommunen en lang række udgifter på omkostningskrævende udredninger, specialtilbud og eventuel skolevægring samt risiko for, at en forælder må forlade arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid.

Udvælgelsen rammer skævt

Som følge af et faldende antal børn i Københavns Kommune skal Børne- og Ungdomsudvalget onsdag 19. juni behandle et forslag om lukning og nedjustering af 33 dagtilbud.*

Udvælgelsen er tilsyneladende økonomisk motiveret og rammer skævt, idet den vil give dødsstødet til seks af kommunens i forvejen få småbørnehaver, som er med til at bekæmpe og forebygge den historisk høje mistrivsel blandt børn og unge. En af dem er vores søns børnehave, Børnehuset Håbets Allé i Brønshøj.

Udvælgelsen er tilsyneladende økonomisk motiveret og rammer skævt.

Emil Groth Larsen
Oversætter og far til barn i lukningstruet børnehave

Allerede da vores dreng begyndte i vuggestue på Nørrebro, var det tydeligt, at han ikke var som de andre.

Efter flere ugers gråd og krampagtige forsøg på indkøring var det lederen og pædagogernes klare vurdering, at han ikke egnede sig til at gå i en stor institution. Og at de ikke havde et tilbud, der passede til hans behov. Vi blev med andre ord bedt om at tage ham ud af institutionen. Sådan fungerer det åbenbart.

Efter et ikke uproblematisk forløb hos en kommunal dagplejemor, begyndte vores søn i Børnehuset Håbets Allé, der kun har én stue. Selvom omstillingen til en børnehavehverdag med flere og større børn var svær, var personalet overraskende dygtige til at skabe ro og tryghed omkring ham og forstå hans særlige udfordringer.

Fra at være et forsigtigt og indelukket barn, der i starten hverken turde græde eller sige fra, begyndte han at tø op. Roen, overskueligheden, forudsigeligheden og en skræddersyet handleplan fra det kyndige personale betød, at han kom til at trives og nu elsker sin børnehave.

Bevar de små børnehaver

Børn på kanten af en diagnose kan ikke ses i regnearkene. Men der findes en gruppe af skrøbelige børn, der på den ene side ikke kan fungere i store institutioner, men på den anden side faktisk kan klare sig uden specialtilbud, hvis vi giver dem en tryg og overskuelig hverdag.

Gennemfører man lukningen af Børnehuset Håbets Allé og tilsvarende små institutioner, river man ikke blot gulvtæppet væk under de børn med forskellige udfordringer, der lige nu trives i de små børnehaver. Man fjerner det eneste rigtige tilbud til fremtidens skrøbelige børn, så de skånes for et stressende institutionsliv i store børnehaver, allerede fra de er to år og ti måneder.

Man fjerner en succeshistorie, der i det store billede er en billig og effektiv løsning, og som kommunen burde være stolt af.