Forsker: Tidlig indsats i sundhedsplejen giver gevinst i generationer

Hvis man løfter udsatte børns sundhedstilstand tidligt i livet, giver det positive gevinster i hele deres liv - og potentielt også deres børns liv.

Det konkluderer en forskergruppe, der har studeret et over 50 år gammelt forsøg med forlænget sundhedspleje i Københavns Kommune:

Med daværende socialborgmester Urban Hansens opbakning og accept fik de børn, der blev født de første tre dage i alle måneder en forlænget opfølgning fra sundhedsplejersken.

I stedet for en etårig ordning fik børnene og deres familier besøg af sundhedsplejersken i tre år. Forsøget løb i otte år fra 1959 til 1967.

Over 9.000 eksperiment-børn

Omkring 9.200 børn født i København i 60'erne blev dermed en del af et radikalt forsøg i den stadigt umodne velfærdsstat.

Og ved at følge børnene gennem deres livforløb ved hjælp af data fra Danmarks Statistik kan forskerne i dag se, at børnene, der var en del af forsøget, generelt er sundere end sammenlignelige børn. En overslagsberegning fra forskerne viser desuden, at der i forsøgsgruppen er omtrent 55 færre dødsfald i 2020 end generelt i befolkningen.

Effekten er særligt tydelig for børn, der i en eller anden grad har været udsat og for de børn, der var en del af forsøget i de første år, hvor tilbuddene om pasning i daginstitution var meget lidt udbredt.

"Det her er et proof of concept, der viser, at når vi tænker på tidlige indsatser, så skal vi ikke bare tænke under graviditet og umiddelbart efter fødslen. Vi viser, at en styrket indsats i andet og tredje leveår stadig kan give store gevinster," siger Miriam Wüst, lektor i økonomi på Københavns Universitet. 

Forskernes data viser, at de 9.200 børn, der var en del af eksperimentet havde forbedret sundhed i barndommen. De var indlagt mindre og forbrugte mindre antibiotika i alderen 3-6 år. I registerdata for hele gruppen af københavnske forsøgsbørn ser de en tendens til at børn fra forsøgsgruppen, som voksne, har færre diagnoser end sammenlignelige grupper.

Måske positive effekter i flere generationer

Zoomer man ind på gruppen af børn i forsøget, der havde en lav fødselsvægt, som kan være et tegn på social eller sundhedsmæssig udsathed, ser Miriam Wüst og de andre forskere også positive sundhedseffekter ved forsøgsbørnenes egne børn.

"Vi kan se en positiv spill-over-effekt mellem generationer for de børn som kom fra udsatte kår," siger hun:

Det giver en indikation på, at forsøget kan have være med til at bryde en social arv. Det er generelt hos de udsatte børn, den positive sundhedseffekt i eksperimentet er størst. 

Med vores projekt viser vi, at de her år før skolestart er vigtige, og at indsatser her også kan have en meget positiv effekt over meget lang tid.

Miriam Wüst
Lektor i økonomi, Københavns Universitet

"Der er en positiv effekt på de her børn, og når de bliver forældre, er det mindre sandsynligt, at deres børn bliver født for tidligt eller med en lav fødselsvægt, som er de indikatorer vi bruger til at markere sundhed ved fødslen for anden generation," forklarer hun.

Forsøget blev i sin tid tilrettelagt grundigt til at give gode data, men der blev aldrig lavet en officiel afrapportering - og ordningen med det forlængede sundhedsplejerskeforløb blev aldrig gjort permanent.

De stærkeste konklusioner på forøget effekter gemmer sig derfor i den forskningsrapport, Miriam og hendes kolleger har lavet her 50 år senere.

Effekt i dag?

Hvor stor effekten af et lignende tiltag ville have i dag, er tvivlsomt. Datidens familier havde i begyndelsen af forsøgets løbetid fortrinsvis deres børn i hjemmet de to til tre år. Men i forsøgets løbetid stiger andelen af familier, der sender deres børn i institution tidligere.

Det er vigtigt for beslutningstagere at have for øje, at effekterne fra forsøget muligvis kun kan observeres, fordi der ikke er så mange andre tilbud til familier i forsøgets samtid, pointerer Miriam Wüst.

"I slutningen af 60'erne, der starter kvinderne i høj grad at komme ud på arbejdsmarkedet, også når de bliver mødre. Så det vil sige, folk er ikke hjemme i andet og tredje leveår," siger hun.

Sundhedsplejerskernes ekstra besøg i eksperiment-familierne gav mulighed for en forlænget rådgivning om kost, sundhed og trivsel, ligesom sundhedsplejerskerne kunne lave observationer af familiens generelle trivsel.