Debat

Frie Grønne: Kontrolkulturen er gift for institutionernes frihed og faglighed

Venskab, god relation til de voksne og fysiske rammer er afgørende for, at børn får et godt liv, men den herskende kontrolkultur begrænser institutionernes frihed til at imødekomme børnenes behov. Det skriver Susanne Zimmer fra Frie Grønne.

Den enkelte institution bør have frihed til at imødekomme børnenes behov, mener Susanne Zimmer fra Frie Grønne.
Den enkelte institution bør have frihed til at imødekomme børnenes behov, mener Susanne Zimmer fra Frie Grønne.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Susanne Zimmer
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selvfølgelig skal et godt børneliv prioriteres højt. Det er egentligt absurd, at vi i et rigt og veluddannet land som Danmark har behov for at tale om det. Men det har vi og godt, at statsministeren sætter fokus på det.  

Når Mette Frederiksen fokuserer på et godt børneliv og tager fat på daginstitutioner og skoler, vil jeg hejse flaget for, at det mest centrale i et godt børneliv er familien, og derefter dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter. Nu har Mette Frederiksen i nytårstalen meldt ud, at regeringens fokus vil være på dagtilbud og skole.

Frie Grønne vil også gerne have sat det gode familieliv på dagsordenen. Hvordan skaber vi generelt bedre forhold for familielivet, og hvordan tager vi bedre hånd om de familier, som har ekstra behov for hjælp for at kunne skabe forhold for deres børns gode børneliv?

Styring begrænser friheden

Når vi kalder os Frie Grønne, er det netop, fordi vi ser frihed for det enkelte menneske, den enkelte institution og civilsamfundet som afgørende.

Temadebat

Er Mette Frederiksens udvidelse af frihedsforsøgene vejen til at skabe det bedste børneliv? 

Alle kommuner skal i år tilbydes den samme frihed som frihedsforsøgskommunerne Rebild og Helsingør allerede har fået mulighed for på dagtilbudsområdet. 

Sådan lød budskabet fra statsminister Mette Frederiksen, da hun tegnede konturerne af det politiske år 2022 i sin nytårstale. 

Derfor spørger vi i de kommende uger Folketingets børneordførere, hvordan de ser på statsministerens idé:

  • Er det overhovedet en god idé at slippet området helt fri?
  • Skal udvidelsen af frihedsforsøgene være en total frisættelse af reglerne på området, eller skal der bankes yderligere hegnspæle i jorden, der indskrænker frihedsforsøgene?
  • Hvor stor forskellighed må frihedsforsøgene give i den kvalitet, der tilbydes i børnehaver og vuggestuer på tværs af landet?
  • Hvilke eksisterende regler og statslig styring vil det være bedst at slippe af med lokalt, hvis kvaliteten og arbejdsglæden hos personalet skal forbedres?
  • Og skal de statslige frihedsforsøg samtidig betyde, at kommunerne også selv skal opstille mål for, hvor meget af deres egen daglige styring af området, der skal slippes fri? 

De tunge og indviklede styringsmekanismer, dokumentationskrav, rapporteringssystemer og fiksering på test er med til at begrænse friheden for den enkelte leder, pædagog og lærer.

Vi har en kontrolkultur, der er gift for netop den frihed, selvstændighed, vitalitet og ikke mindst den faglighed, som findes i institutionerne.

Det begrænser mulighederne for at tilrettelægge en dagligdag i samspillet mellem børn og voksne, ansatte og leder samt institution og forældre. Det begrænser samtidig muligheden for at kunne tage udgangspunkt i det lokale miljø, som institutionen er en del af.  

Ministeriet for Børn, Integration og Sociale Forhold har lavet en undersøgelse, som fremhæver de tre ting, som har størst betydning for det gode børneliv. Venskab, relationen til de voksne og de fysiske rammer.

Det er åbenlyse forhold, som den enkelte institution eller skole ud fra de lokale forhold, de konkrete børn og voksne og i samspil med forældre- og skolebestyrelserne bør have frihed til at imødekomme på den bedst mulige måde.

Det giver mulighed for større frihed og arbejdsglæde for de ansatte samt større fokus på dannelse og et bedre børneliv.

Susanne Zimmer
MF, Frie Grønne

Derfor synes Frie Grønne, det er helt oplagt at frisætte enkelte institutioner både fra statslige og kommunale krav. Det giver mulighed for større frihed og arbejdsglæde for de ansatte samt større fokus på dannelse og et bedre børneliv.

Værdiløs erfaringsopsamling

I Frie Grønne synes vi, regeringen er inde på en slingrekurs, når den først sætter frikommuneforsøg i gang over årene 2021–2024, og derefter allerede i 2022 vil udrulle muligheden for frisættelse over hele landet. Det betyder, at erfaringsopsamlingen bliver mere eller mindre værdiløs.

Opsamlingen kunne eksempelvis have vist, om det er nødvendigt med nogle "hegnspæle", som på specifikke områder kan afgrænse friheden. Desuden kunne den have vist, om institutionerne skal have en øget frihed i forhold til den, der allerede er givet i de igangværende forsøg, eller om der skal laves en særlig indsats omkring erfaring- og vidensdeling mellem daginstitutioner og på tværs af kommuner.

Den kunne måske netop have afgjort, om alle kommuner per automatik skulle frisættes nu, eller om det giver mest mening at søge om det.

En god start på livet skaber økonomisk gevinst

Mange undersøgelser viser, at en god start på livet er en økonomiske gevinst på den lange bane både i forhold til at klare sig godt i skole- og uddannelsessystemet og senere i arbejdslivet, så lad os tænke visionært og investere i børnene og vores alles fremtid.

Susanne Zimmer
MF, Frie Grønne

Da den opsamling ikke har fundet sted, mener vi, at det vil være klogest i første omgang at lade kommunerne anmode om det og samtidig varsle, at de for eksempel om tre år kan forvente, at alle kommuner bliver frisat. Derved får de god tid til at gøre klar og involvere ledere, medarbejdere og forældrebestyrelser. 

Vigtige opmærksomhedspunkter i værdien af frisættelse er, at der er et højt fagligt niveau hos lederne og medarbejderne samt en opmærksomhed på, at dårlige økonomiske tildelinger fortsat kan spærre for det gode børneliv.

Frie Grønne ønsker at tilføre flere midler til kommunerne på børneområderne. Mange undersøgelser viser, at en god start på livet er en økonomiske gevinst på den lange bane både i forhold til at klare sig godt i skole- og uddannelsessystemet og senere i arbejdslivet, så lad os tænke visionært og investere i børnene og vores alles fremtid.

Samtidig er det tid til at se på frikommuneforsøg indenfor andre sektorer og starte en frisættelse på baggrund af tidligere forsøg, som faktisk er evalueret for eksempel indenfor social- og beskæftigelsessektoren.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Zimmer

Fhv. MF (FG), tidl. MF (ALT)
folkeskolelærer og cand.pæd. i pædagogik

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024