Debat

Fritidspædagog: Christiansborg forsømmer fritids- og ungdomspædagogikken

Er Christiansborg klar til at sætte læringsmål og test i baggrunde til fordel for en bedre balance imellem individ og fællesskab, spørger Jesper Larsen.

Fritids- og ungdomspædagogik er først og fremmest fællesskabende og deltagende processer imellem mennesker, pædagoger, større børn og unge, dyr, værksteder, leg og sjov, skriver Jesper Larsen.
Fritids- og ungdomspædagogik er først og fremmest fællesskabende og deltagende processer imellem mennesker, pædagoger, større børn og unge, dyr, værksteder, leg og sjov, skriver Jesper Larsen.Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Christiansborg overser og forsømmer fritids- og ungdomspædagogikken.

Det hænger uløseligt sammen med, at politikerne i løbet af 00'erne forlod et ideal om lighed og deltagende demokratiske medborgere.

Siden starten af 00'erne har Christiansborg bekendt sig til et individualistisk læringsfokus. Psykologi, sociologi og pædagogik blev forkastet til fordel for bedre individuel læring målt igennem læringsmål og test

Jesper Larsen
Fritids- og ungdomspædagog og rådgiver

Idealet, den demokratiske medborger, blev erstattet af et ideal om ansvar for egen læring fremfor udvikling af det hele menneske.  

På offentlige legearealer ser man sorte og gule skilte med teksten leg og læring, og skoleledere bliver forlegne, når de omtaler deres opgave som ledelse af undervisning – normen påbyder dem at sige læring – alt imens pædagogfagligheden forsvinder ud af forvaltning og ledelse.

Samtidig bliver klubber, ungdomsskoler, SFO'er og fritidshjem nedbrudt igennem en underlægning af skolen. Konsekvenserne er flere, lad mig nævne tre: Større mistrivsel og ensomhed blandt vores børn og unge, stigende skoletræthed og disruption af vigtig fritids- og ungdomspædagogisk erfaring og faglighed oparbejdet igennem mere end 100 år.

Er Christiansborg klar til at sætte læringsmål og test i baggrunden?
Fredag skal Folketinget diskutere fritidspædagogikken i et fremtidsperspektiv.

Det bør være starten på en ny fritids- og ungdomspædagogisk faglig udvikling, hvor fritiden og dens pædagogik får værdi i sig selv.

Siden starten af 00'erne og med en foreløbig kulmination i 2015 har det politiske landskab på Christiansborg bekendt sig til et individualistisk læringsfokus.

Et fokus, som bredte sig med varierende gennemslag i det kommunale landskab. Vidensformer som psykologi, sociologi og pædagogik blev forkastet til fordel for bedre individuel læring målt igennem læringsmål og test. 

Man kan spørge: Er Christiansborg klar til at sætte læringsmål og test i baggrunden til fordel for en bedre balance imellem individ og fællesskabelse samt blødere og vigtigere værdier om udvikling af det hele demokratiske menneske?

Dette kræver minimum tre ting fra Christiansborg: Fornyet lovgivning og formål for det fritids- og ungdomspædagogiske område, forkortelse af skoledagen med en økonomisk genopretning og selvstændig ledelse af fritids- og ungdomspædagogikken og selvstændigt fokus på fritid i pædagoguddannelsen, understøttet af forskning og viden om det fritids- og ungdomspædagogiske område.

Medmenneskeligheden er underlagt en form for barbari
Det er meget mere end blot et fritidstilbud. Det er alvorlig sjov fritid.

Fritids- og ungdomspædagogik er først og fremmest fællesskabende og deltagende processer imellem mennesker, pædagoger, større børn og unge, dyr, værksteder, leg og sjov. For eksempel et oplagt skib på legepladsen og et stadigt udvidende samspil med lokalområdernes muligheder.

Det fritids- og ungdomspædagogiske rum er en form for ubestemmelighedsrum, hvor det at skulle præstere noget bestemt formuleret af andre uden for dette rum suspenderes

Jesper Larsen
Fritids- og ungdomspædagog og rådgiver

Det er ikke kun for sjovs skyld. Det er alvorligt. Det er essens af demokratisk deltagende praksisfællesskabelse i et fælles gensidigt engagement, repertoire og virksomhed imellem større børn, unge samt fritids- og ungdomspædagoger og lokalsamfund som foreningslivet.

Det fritids- og ungdomspædagogiske rum er en form for ubestemmelighedsrum, hvor det at skulle præstere noget bestemt formuleret af andre uden for dette rum suspenderes.

Denne suspension åbner for en sprække, hvor opmærksomhed på den anden, medmennesket, kan få plads. Sammen kan de som indgår i rummet finde ud af, hvad der er værd at stræbe efter.

Herefter ophæves suspensionen og der sættes retning i samværet. Et samvær og samspil, der kan overskride den aktuelle deltagelse i verden, hvorved mennesker sammen lærer, udvikles og dannes.

Det er denne medmenneskelighed, der de seneste godt 20 år er underlagt en mild form for barbari. Det må stoppe nu. Det bliver spændende at følge debatten i folketingssalen fredag 16. april fra klokken 10.

Mon fritiden og dens pædagogik igen får et selvstændigt fokus og opmærksomhed på og fra Christiansborg?

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024