Forsker: Øget brug af tvangsadoptioner ligner et socialt eksperiment

Stadigt mere vidtgående adoptionsregler

Tvangsadoption før fødslen har været meget omdiskuteret. Det er en afgørelse, der nødvendigvis sker på et ufuldstændigt grundlag, da man ikke har noget kendskab til barnet og ikke får tid til at vurdere forældrenes relation til den nyfødte.

I Folketingets behandling blev det dog indskærpet i de sidste forhandlingsrunder, at det er en beslutning, der kun kan træffes, når der er tale om en helt ekstraordinær situation.

Udviklingen af adoptionsregler over de seneste år markerer en opprioritering af barnets ret til et stabilt familieliv.

Anette Faye Jacobsen
Ph.d., seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Som nævnt har mange kommuner tøvet med at benytte sig af tvangsadoption. I 2022 havde over halvdelen af landets 98 kommuner ikke gjort brug af redskabet. Socialstyrelsens videns- og specialrådgivningsinstitution, Viso, skal fremover spille en mere aktiv rolle med at skubbe på de 'fodslæbende' forvaltninger rundt omkring.

De er nu blevet forpligtet til at benytte sig af Viso's rådgivning, og Viso kan desuden pålægge kommunerne at modtage en generel rådgivning om adoption uden samtykke.

Udviklingen af stadigt mere vidtgående adoptionsregler over de seneste knapt ti år markerer en opprioritering af barnets ret til et stabilt familieliv og en nedtoning af betydningen af relationerne mellem barnet og dets biologiske forældre.

Det kan virke som noget af et socialt eksperiment at skubbe så kraftigt på med beslutninger, der endegyldigt bryder kontakten mellem forældre og børn.

Derfor kan det undre, at der samtidig er en så stærk modstand mod at give mulighed for, at børn fastholder kontakt og i et vist omfang også samvær med deres biologiske forældre efter adoptionen. Formelt er det en mulighed i adoptionsloven, at forældre kan søge og bevilges kontakt og samvær med barnet efter adoptionen.

I praksis er det dog hidtil ikke blevet bevilget. Højesteret har endda påpeget i flere domme, at muligheden for samvær og kontakt ikke må forbeholdes helt særlige tilfælde (som det tidligere var forudsat i loven).

Hensynet til, at barnet får mulighed for at kende sine rødder, skal indgå i den helhedsvurdering, som skal ligge bag en afgørelse om samvær efter en adoption. Det bygger Højesteret på en afgørelse fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Flere sager på vej ved domstolene*

Social- og Boligstyrelsens publikation om adoption videreformidler desværre den grundlæggende, systemisk negative indstilling til post-adoptions-kontakt, som danske lovgivere og myndigheder har udvist gennem en årrække.

Kommunen har end ikke pligt til at vejlede de biologiske forældre om, at de kan søge om samvær efter afgørelsen om adoption.

Inspirationsmaterialet nævner, at muligheden for samvær, der kan bevilges efter adoptionslovens paragraf 20a, skal fortolkes i overensstemmelse med praksis ved Den Europæiske Menneske­rettigheds­domstol.

Vi må håbe, at domstolenes afgørelser kan betyde, at myndighederne lader børn fastholde kontakten til deres slægt. 

Anette Faye Jacobsen
Ph.d., seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Men mere siges der ikke om det, og Højesterets afgørelser nævnes ikke.

Derimod fremhæves det, at barnet skal skabe tilknytning til adoptivfamilien, og at de biologiske forældres manglende forældreevne skal indgå i vurderingen om bevilling af samvær.

Der er forsket en del i adoptivbørns relationer til deres oprindelige slægt. Herudfra kan vi ikke slutte, at det entydigt og for alle er en god ting at fastholde kontakt og samvær mellem biologiske børn og forældre. Men mange børn oplever i det lange løb, at det er vigtigt at have kendskab til og kontakt med sine rødder.

Der er flere sager på vej ved domstolene* om kontakt og samvær efter adoption. Vi må håbe, at domstolenes afgørelser kan betyde en mere åben holdning hos myndighederne til at lade børn fastholde deres kontakt til deres oprindelige slægt.

Rettelse 12:37: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at der var flere sager på vej ved Højesteret. Dette er imidlertid ikke korrekt og er derfor rettet til domstolene.