Lederne i BUPL vælger ny formand
Lederforeningen i BUPL har valgt Kristine Schroll som ny formand på generalforsamling 24. april. Hun afløser Eva Munck Immertreu på posten.
![Kristine Schroll er valgt som ny formand for Lederforeningen i BUPL.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/281128/123993.jpg)
![Emma Brink](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5468-emma-brink-2-48.jpg)
Emma Brink
RedaktionsassistentKristine Schroll er på BUPL's lederforenings generalforsamling valgt som ny formand for BUPL's ledere. Hun afløser Eva Munck Immertreu, der har været formand siden 2017.
Det skriver BUPL i en pressemeddelelse.
Kristine Schroll har været leder for flere dagtilbud i Aarhus, og hun har været aktiv i Lederforeningen i BUPL siden 2015. Hun blev valgt efter et kampvalg med lederkollega Pernille Dam Marcussen.