Organisationer: Forhandlinger om ungestøtte må ikke ende som en politisk skrivebordsøvelse

De har sjældent et stærkt netværk eller stabile voksenrelationer til at støtte dem. Som følge heraf ender mange på samfundets kant – uden uddannelse, job eller i værste fald, i misbrug og kriminalitet.

I overensstemmelse med det er PwC-rapporten deprimerende læsning: Kun en ud af tre unge i målgruppen for ungestøtte får hjælp, når de fylder 18 år. Og af dem, der får støtte, ophører denne hjælp for seks ud af ti, før de fylder 20. Det er en opsigtsvækkende statistik, der viser et klart behov for en systemændring.

Reelle forbedringer af ungestøtte 

Ungestøtten har reel betydning for unge som Louisa og Annesofie. Den forestående politiske forhandling om at gentænke ungestøtten er en unik mulighed for at skabe reelle forbedringer.

Derfor må vi insistere på og kræve handling. Vi kalder på åben dialog med regeringen og støttepartier – og en faglig forankring undervejs i forhandlingerne.

Der er brug for mere smidighed i lovgivningen, så det er de unges behov, som bliver styrende for hjælpen.

Fransiska Mannerup, Signe Færch m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

Vi mener, at løsningen ligger i at sikre, at alle anbragte unge får sammenhængende og fagligt kvalificeret støtte, indtil de fylder 25 år – et løfte om kontinuitet som børn i ressourcestærke familier heldigvis kan tage for givet.

Vi skal ikke bare slippe disse unge, når de fylder 18, uden vi er sikre på, at de har en robust platform at træde ind i voksenlivet på. Ungestøtte skal være af høj kvalitet og skal være baseret på faglig indsigt i, hvad den enkelte udsatte og sårbare unge har behov for.

En af kernerne i en robust overgang er faste relationer i de unges liv, som kan få lov til at følge med i overgangen fra ung til voksen. Det kan være, som det gør sig gældende for Louisa, at de unge har brug for mere end ungestøtte og henvises til voksenparagrafferne – det er ofte en faglig vurdering.

Men i dag fører det til et relationsbrud, for i de tilfælde kan støttepersonen ikke få lov til at følge med. Der er brug for mere smidighed i lovgivningen, så det er de unges behov, som bliver styrende for hjælpen. Det gavner ingen mennesker, at hjælp og støtte i svære situationer gives ud fra den ene eller anden paragraf.

Vi må etablere garantier for, at ungestøtte ikke kun er et administrativt tilbud, men reelle, værdiskabende tiltag, der tilbyder både hjælp til at håndtere hverdagens udfordringer, til at udvikle sociale relationer og danne sig et netværk, og som tilbyder psykologisk tryghed og støtte. Det kan hjælpe den unge godt på vej i voksenlivet.

Det kan vi gøre ved at sikre, at de unge har en afgørende stemme i planlægningen af deres egen ungestøtte. Det har de ret til og krav på – men det kræver seriøs implementering. Derudover kan vi se et potentiale i at sikre, at ovegangene er velforberedte. Det vil sige, at arbejdet med at planlægge en tryg fremtid allerede starter i 15-16 års alderen.

Overgangen fra barn til voksen bør være en gradvis proces, der tillader de unge at "snuble" med et sikkerhedsnet på plads, ligesom deres jævnaldrende i ressourcestærke familier ofte oplever.

Ungestøtte skal give de unge bedre tid og ressourcer til at stabilisere deres liv og påbegynde uddannelse eller arbejde under mere trygge forhold.

Vi taler gerne med økonomiske bogstaver: Vi har ikke råd til andet.

En Investering i Fremtiden

Investering i ungestøtte er en investering i samfundets fremtid. Vi kan ikke tillade os at overse det potentiale, som disse unge repræsenterer.

Derudover er mange års indsatser i fare for at blive tabt, fordi man tror, at tidligere anbragte kan klare sig selv, når de fylder 18 år. Vi taber spildt potentiale, hvis ikke vi sikrer os, at de unge er landet ordentligt.