Overborgmester vil bruge millioner på at hjælpe fattige børn til idræt: Mit håb er, at vi kan undgå socialsager
Københavns overborgmester, Lars Weiss (S), vil i forbindelse med årets budgetforhandlinger afsætte 19 millioner kroner til at give børn fra fattige familier bedre mulighed for at gå til fritidsaktiviteter.
![Overborgmester Lars Weiss ved dagens præsentation i Remiseparken på Amager. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/247235/84682.jpg)
![Søren Dahl](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5402-soeren-dahl-2-48.jpg)
Søren Dahl
JournalistDer skal gøres op med, at alt for mange børn fra fattige familier går direkte hjem fra skole, og sætter sig foran deres Playstation, i stedet for at gå med vennerne til fodbold.
Det er budskabet i et nyt udspil, som Københavns socialdemokratiske overborgmester, Lars Weiss, og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) præsenterede mandag.
I udspillet vil de to borgmestre bruge i alt 19 millioner kroner over de næste fire år på at hjælpe børn fra ringe økonomiske kår med at skabe sig en hverdag i den lokale fodbold, hockey eller spejderklub.