Pædagog: Afskaf lønhierarkiet, som pædagogerne er fanget i

Vi skal snakke om løn – politisk.

Det var en politisk beslutning i 1969, da tjenestemandsreformen blev vedtaget. Dengang var de fleste kvinders indtægt "lommepenge", en bi-indkomst. 

Samfundet, familiemønstrene, uddannelserne har udviklet sig. Pædagoguddannelsen sammen med mange andre mellemlange uddannelser har udviklet sig.

Den er blevet til en professionsbachelor, men de fag, som dengang og stadig har en overvægt af kvinder, lønnes stadig ud fra en forældet lønindplacering.

Det kan ikke kun løses til de faste overenskomstforhandlinger. Fundamentet er for skævt

Jannie S. Gamrath
Pædagog

Nu er det regeringens tur til at følge med, tage ansvar og handle. Måske kan det undskyldes med, at der i 1969 var et andet kvindesyn.

Det ændrer ikke på, at de såkaldte kvindefag blev placeret i bunden, når det gælder løn og derfor stadig har et historisk lønefterslæb.

Lønefterslæb indhentet om 757 år
Via overenskomst er der aftale om en ligelønspulje for de lavest lønnede. Tak for anerkendelsen af, at der er ulighed. Det er desværre ikke nok. 

Med de rammer og muligheder, som overenskomstforhandlingerne har, betyder det, at pædagoger vil indhente deres voldsomme lønefterslæb om 757 år.

Det betyder i gennemsnit i kolde kontanter, at min lærerkollegaer har tjent tre millioner kroner efter skat mere end mig, når vi går på pension. "Wow," som min søn sagde, da han hørte det tal i en video fra BUPL, så kunne vi have fået en Tesla. 

Det var ikke lige en Tesla, som jeg tænkte på. Noget inden i mig vred sig. Det er et voldsomt beløb, også selvom det er gennemsnitligt. Tænk, hvad sådan et beløb betyder, og hvordan det påvirker de muligheder, som jeg har som mor og kvinde?

Jeg tør slet ikke regne på, hvor mange par sko til min søn, boligmuligheder, ja indkøb til dagligvarer, som det kunne omregnes til.

Jeg har også en datter, hun er stærk og èn af mine superhelte. Desværre kan og vil jeg ikke anbefale hende at blive pædagog. Det er for fysisk, omsorgs- og lønmæssigt dårligt stillet, også selvom pædagogfaget og arbejdet er så vigtigt.

Pædagogers faglighed og professionelle arbejde med børn og unges trivsel og udvikling er fundamentet for samfundets nutid og fremtid.

Arbejdet fra børnehave, til skole, til ungdomslivet og videre har stor betydning for udvikling af livsduelige og kompetente mennesker. For samfundsborgere.

Taler stadig om kvinde- og mandefag
Det kan da heller ikke passe, at hun skal voksne op i et samfund, som stadig er så ulige, når det gælder løn?

Danmarks ligestillingsminister, Peter Hummelgaard (S), stadig taler i kvindefag og mandefag, men jeg troede, at vi var nået længere. 

Selv øver jeg mig i at sige omsorgsfag. Kan det virkelig passe, at vi i et ret moderne samfund stadig ikke anerkender omsorgsfagenes reelle betydning? At regeringen ikke skrider ind, når disse fag stadig, grundet en politisk vedtaget reform i 1969, lønnes himmelråbende skævt?

Tag ansvar. Uligheden i lønindplaceringen inden for fag med samme uddannelsesniveau ændres ikke af, at flere kvinder nu besidder lærerfaget, eller flere mænd uddanner sig som pædagog eller sygeplejeske.

Borgen skal tage ansvar og afskaffe det lønhierarki, som tjenestemandsreformen har fanget pædagoger i. Vores lønindplacering gør, at vi aldrig kan indhente andre grupper via overenskomstforhandlinger.

Det er en gratis omgang at overveje, om pengene til at hæve vores løn skal komme fra andre grupper som lærerne, for så spilles mine gode kolleger og jeg ud mod hinanden, og vi svækker vores fælles arbejde. 

Selvfølgelig skal andre grupper ikke gå ned i løn, så jeg kan gå op. Politikerne skal løse den uretfærdighed, der blev skabt i en tid, før vores statsminister, Mette Frederiksen (S), og jeg selv overhovedet var født. Vi skal have ligestilling – også i løn.

Trepartsforhandlinger er nødvendige
Pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere er nutidens arbejdere. Man skulle tro med en socialdemokratisk regering, at de kunne få oprejsning.

Og Mette Frederiksen, husk at skille sagerne ad. Problemet med lønindplacering blev skabt og startede i 1969 politisk via tjenestemandsreformen.

Det er ikke nyt. Det er en gammel arv, som skal ændres via trepartsforhandlinger. Det kan ikke kun løses til de faste overenskomstforhandlinger. Fundamentet er for skævt. 

Det er ikke født af nedlukning under coronavirus, hvor det blev tydeligt, at omsorgsfag er en grundsten i vores samfundsmæssige fundament.

Så kom nu, Mette Frederiksen, vi er et stærkt og stort fællesskab, der presser på og ønsker ligestilling.