S-regeringen arbejdede videre på ny fattigdomsgrænse frem mod valgudskrivelse, men præsenterede aldrig noget: ”Det ville have været ubekvemt”
Efter at have drøftet et bud på en ny fattigdomsgrænse i koordinationsudvalget i maj, genoptog S-regeringen de interne sonderinger efter sommerferien. En forestående valgkamp afholdt formentlig et regeringsudspil fra at blive præsenteret, vurderer tidligere S-rådgiver og Altingets politiske kommentator.
![Drøftelserne om arbejdet med en ny fattigdomsgrænse fortsatte i embedsværket efter sommerferien, efter et konkret bud på en fattigdomsgrænse var på dagsordenen ved et møde i regeringens magtfulde koordinationsudvalg i maj.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/264018/103712.jpg)
![Simon Lessel](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5032-simon-lessel-2-48.jpg)
Simon Lessel
Redaktør![Vu Nguyen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5471-vu-nguyen-2-48.jpg)
Vu Nguyen
RedaktørI kulissen fortsatte S-regeringen med at drøfte et af forståelsespapirets centrale punkter, mens Radikales valgtrussel hang over dansk politik.
Et konkret bud på en ny fattigdomsgrænse var på dagsordenen i koordinationsudvalget med Mette Frederiksen for bordenden i maj, og i embedsværket lagde man an til at samle op på regeringstoppens drøftelser efter sommerferien.
På et møde lagde Social- og Ældreministeriet her op til at finde frem til ”mulige løsninger” på en ny fattigdomsgrænse og gennemgå den politiske "kommunikationslinje” om den.