Debat

SF: At sætte børnene først kræver en forbedret tidlig indsats

DEBAT: Anbringelser viser os udfordringerne i vores samfund. At der er nogle, vi mister i det sociale arbejde. Derfor er den tidlige indsats så central. Og den kan et fokus på at anbringe flere tidligere komme til at spænde ben for, skriver Trine Torp.

Forældre og børn skal have tillid til, at de bliver mødt af hjælp og ikke sanktioner, skriver Trine Torp. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)<br>
Forældre og børn skal have tillid til, at de bliver mødt af hjælp og ikke sanktioner, skriver Trine Torp. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Barnets Lov kommer uden tvivl til at sætte børnene først. 

Børnene skal inddrages og lyttes til, og det er der bestemt brug for at blive bedre til. 

Et af de områder, der ikke må overses i den sammenhæng, er forholdet mellem forældre og kommune, fordi den relation i rigtig mange tilfælde er afgørende for barnet. 

Vi kan gøre noget både for den tidlige forebyggende indsats, sagsbehandlingen og den helhedsorienterede indsats. Hvis det skal fungere, skal der være tillid til systemet, og det kræver kendskab til både barn og familie at sikre barnets udvikling.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For mange forældre kan den hjælpende hånd være den, der skal til for at skabe trygge rammer om barnets opvækst. Vi skal huske på, at det langt fra er alle sager, der ender eller skal ende i en anbringelse.

Ja, i nogle familier er der ikke den nødvendige tryghed og omsorg, og der må forebyggelse af anbringelse ikke ske på bekostning af barnets tarv. 

Det er et skidt udgangspunkt for samarbejdet, hvis forældre oplever en underretning som en anmeldelse. Der skal derfor ikke samles til bunke, men sikres en tidlig udstrakt hjælpende hånd.

Trine Torp (SF)
Socialordfører

Men anbringelser viser os udfordringerne i vores samfund. At der er nogle, vi mister i det sociale arbejde. Derfor er den tidlige indsats så central. Og det kan et primært fokus på at anbringe flere tidligere komme til at spænde ben for.

Erfaringer fra frikommuneforsøg
En tidlig indsats kræver selvsagt, at der er de nødvendige ressourcer i børnenes hverdag. At der er hjælp og støtte i de fællesskaber, hvor der de færdes.

Sundhedsplejen, vuggestuen, børnehaven, skolen eller fritidstilbuddet, hvor barnet såvel som forældrene allerede har en relation, er helt afgørende for det sociale arbejde og en tidlig forebyggende indsats ved bekymringer. Så der kan tages hånd om dem, inden problemerne bliver for store. Det er derfor, at ordentlige normeringer og tid til det enkelte barn og familien er så vigtig.

Når disse fagpersoner i familiens hverdag så bliver bekymrede for et barns udvikling og rækker ud efter hjælp fra andre fagpersoner, bør denne hjælp være smidig og ubureaukratisk. 

Evalueringen "Fra dokumentation til relation i børnesager" fra Vive har kigget på erfaringer med frikommuneforsøg i tre kommuner, der har haft friere rammer i forhold til sagsbehandlingen i børnesagerne. 

Læs også

Den viser, at socialrådgiverne kan komme hurtigere og bedre ind i sagerne, og det betyder, at der skabes en større forståelse for udfordringer, ressourcer og netværk hos familien. Med det sikres muligheden for en stærkere relation og dermed inddragelse i indsatserne. Der er tegn på, at omlægningen gavner børns trivsel.

Samme grad af frihed bør også tænkes ind i hjælpen, når det gælder, hvad den konkrete familie har brug for, også selvom det måske ikke er løsninger, der lige ”står på hylden”, men skal udvikles i samarbejde med familien. 

Om det er familieterapi, hjælp i hjemmet eller familiebehandling i døgnregi eller noget helt fjerde. Og vurderingerne af familiens behov bør ske i et tværfagligt team af socialrådgiver, psykolog, familiebehandler, sundhedsplejerske eller andre relevante fagpersoner.

En underretning er ikke en anmeldelse
Det er et skidt udgangspunkt for samarbejdet, hvis forældre oplever en underretning som en anmeldelse. Der skal derfor ikke samles til bunke, men sikres en tidlig udstrakt hjælpende hånd.

Ligesom forældrene selv skal turde henvende sig for at få støtte til konflikter, mistrivsel eller misbrugsproblemer. 

Det forudsætter, at såvel forældre som børn har tillid til, at de bliver mødt af hjælp og ikke sanktioner. Et eksempel på det modsatte er, når forældre trækkes i børneydelse på grund børns skolefravær. Fravær bør ses som tegn på mistrivsel og kalde på hjælp frem for sanktioner.

Når der er behov for anbringelse, er det vigtigt at huske på, at forældrene stadig er barnets forældre. Barnet får ikke en ny familie, men nogle nye bånd til andre voksne. 

Kommunerne bør bruge tid og kræfter på aktivt at sørge for et godt samvær ml anbragte børn og deres familie, venner og netværk, i det omfang barnet ønsker det og på barnets præmisser. 

Og samtidig anerkende den krise en anbringelse er. At overlade forældrene til sig selv i den situation er et svigt, også af barnet. For barnet bekymrer sig om sine forældre og har brug for at vide, at de får den hjælp, de har brug for.

Samtidig ved vi, at børn belastes alvorligt, hvis der er konflikt mellem de vigtige voksne i deres liv. En vigtig forudsætning for at falde til ro i en anbringelse og få stabilitet i sin opvækst er, at de vigtige voksne i barnets liv kan samarbejde.

At sætte børnene først er også at have øje for at skabe tillid og samarbejde ml de voksne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Torp

Fhv. MF (SF), fhv. medlem af Folketingets Præsidium
cand.psyk. (Københavns Uni. 2000)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024