SF: Skab et børnevenligt system, der hjælper hele vejen ind i voksenlivet

Et større fokus på børn og unges behov for hjælp er ikke givet ved blot at indføre formelle rettigheder. 

Det sker ved at arbejde på måder, hvor barnet eller den unge reelt føler sig mødt og forstået hele vejen igennem. Fra den første kontakt med systemet til en dag at skulle finde ben i eget voksenliv.

Det kræver let adgang til hjælp for børn og unge, der mistrives, medarbejdere med særlige kompetencer og specialistuddannelse i at tale med børn og deres forældre, faste og trygge rammer for børn og unge og støtte helt ind i voksenlivet.

Børn og unge skal vide, at de kan få hjælp, uanset om der er problemer i hjemmet, i skolen, online eller i fritidsklubben. De skal vide, hvor de skal gå hen, og hjælp og rådgivning skal være lettilgængeligt både som fysisk sted, men også digitalt. 

En slags "barnets indgang". En dør, som altid står åben og med voksne, der skal kunne kontaktes på telefon eller chat, også udenfor kontortid, så det passer ind i barnets hverdag og liv. Det skal være nemt at række ud efter hjælp, vide hvor og hvordan man skal henvende sig – både hvis man bor hjemme hos sine forældre, og hvis man er anbragt.

Børn, som har behov for rådgivning eller støtte eller deres forældre, skal kunne henvende sig gennem barnets indgang, uden det først skal vurderes, om det er en sundhedsplejerske, socialrådgiver eller psykolog, der er brug for.

Børnebaser
Mulighederne for hjælp skal ikke være afhængig af, om der allerede er skrevet underretninger eller indstillinger. Der bør være så lidt ventetid som muligt, faktisk helst ingen, og selv de fysiske rammer bør signalere, at netop her er børn og unge velkomne.

Jo yngre et barn er, jo vigtigere er det, at de betydningsfulde voksne, barnet har omkring sig, kan formidle barnets perspektiv, og at det ikke er barnets ansvar, hvilke løsninger der skal til. 

Afhængig af alder og modenhed kan barnet give udtryk for sine behov og ønsker lige nu, men kan have brug for hjælp til at forstå, hvad konsekvenser kan være på lidt længere sigt. Det er ikke barnet, som er problemet, men barnet viser problemer, som de voksne har ansvar for at løse.

Et børnevenligt system sætter barnet i centrum, og er samtidig bevidst om og anerkender de betydningsfulde relationer og følelsesmæssige bånd, barnet har. De forsvinder ikke, heller ikke selvom et barn flytter fra et sted til et andet. 

Børn er ikke ens, og det er deres familier heller ikke. De kan ikke sættes i kasser med dertilhørende standardløsninger.

Trine Torp (SF)
Socialordfører

Skift kan være nødvendige, men et børnevenligt system tager det alvorligt, at når man som barn opbygger tillid til voksne mennesker, så er det en vigtig opgave at holde hånden under de relationer , også selvom man ikke altid kan undgå forandringer i barnets liv. Når brud ikke kan undgås, skal de være planlagte og barnet skal forberedes, støttes undervejs og vide, hvorfor de sker.

Derfor bør der også oprettes børnebaser for børn og unge, når anbringelse er nødvendigt. Baser som kan skabe stabilitet og kontinuitet i et ellers omskifteligt liv. Hvor man kan mødes med andre i samme situation og danne netværk og opleve genkendelighed. 

I børnebasen skal anbragte børn og unge kunne tale med andre voksne end deres plejefamilie om nogle af de særlige dilemmaer og usikkerheder, som man kan stå i som anbragt. Man skal kunne deltage i aktiviteter sammen med andre børn og unge, få hjælp til samvær med forældre og søskende, få støtte til at finde plads i livet med uddannelse, sociale netværk og en god indgang til voksenlivet. 

Børn kan ikke sættes i kasser
De unge skal kunne hænge på, så længe, de har behov for det, også som unge voksne. 

For forhåbentlig vil unge voksne komme forbi og være ressourcepersoner for stedet. 

En slags "peers", der sammen med de faste og ansatte voksne kan sikre et stærkt netværk mellem børn og unge i samme situation. Børnebaserne bør oprettes i så mange kommuner, det er muligt og eventuelt i samarbejde med døgninstitutioner.

Børn er ikke ens, og det er deres familier heller ikke. De kan ikke sættes i kasser med dertilhørende standardløsninger. Det må handle om kvaliteten af den hjælp, der gives undervejs i barndom og ungdom – funderet på princippet om konkrete individuelle vurderinger.