Skoler og forældre i opråb: For få pædagoger og støttetilbud vil sende flere børn i specialskole

Når man nedlægger støtteordninger i folkeskolen som BUF-flex, så fratager man nogle børn muligheden for netop at indgå i en almen folkeskole.

Vi kan høre, at borgmester Jakob Næsager (K) er glad for folkeskolen i Lillehammer, men vi minder om, at forholdene i Lillehammer ikke kan sammenlignes med dem i København.

Her er 15 børn i hver klasse til en lærer, 16. barn udløser en ekstra lærer, og måske vigtigere end noget andet, så er der næsten ingen privatskoler i Norge og ej heller så frit et skolevalg som i Danmark.

Lillehammer er ikke København

Ifølge borgmesteren fra Lillehammer, Hans Olav Sundfør, fordeler de elever i alle klasser, så ingen klasser har mere end maksimalt tre børn med udfordringer.

Det kan man, fordi de ressourcestærke ikke flygter til privatskolerne. 

Vi er bekymrede for, at forvaltningen har valgt en medicin uden at kende diagnosen.

Signe Nielsen mfl.
Formand, KFO

Vi så da gerne, at der kom flere voksne til vores børn i skoler og dagtilbud, men det er ikke muligt med den fremlagte økonomi.

Sidste år sparede politikerne 80 lærere og 100 pædagoger væk, så de 100 milioner kroner, som der tilføres området, skal altså først dække besparelsen fra sidste år.

Så når vi regner på det, er der 30 til 40 millioner kroner om året til alle skoler og dagtilbud, hvilket er under 0,5 stilling per skole, KKFO, vuggestue eller børnehave. 

Visionen er god, men det kræver en langt større investering – også måske, at man rent faktisk hører alle os, som sidder med udfordringerne til dagligt i stedet for såkaldte eksperter.